Trods store stigninger i maskinpriser: Folk bestiller tidligt for at sikre sig maskiner

Danske He-Va viser for tiden flaget på deres vigtige franske marked, hvor lysten efter maskiner bestemt ikke er gået ned.

Det er stadig gode tider i maskinbranchen.

Sådan lyder det fra He-Va, som oplever købelystne landmænd og forhandlere, som er tidligt ude for at være sikre på maskinlerancer til næste forår.

Sådan lyder det fra He-Va’s ledelse – og far og søn – Villy og Heine Christiansen på Sima i Paris.

- Vi mærker, at folk vil sikre sig maskiner. Mange kunder har større leverandører, som de er usikre op, om de kan levere. Derfor bestiller de, så vi nu har flere ordrer i år på nuværende tidspunkt end for et år siden, fortæller Heine Christiansen og oplyser, at det betyder meget overarbejde hjemme i Danmark.

- Vi kommer til at køre overarbejde i november, hvor det ellers ikke plejer at være en udfordring, siger han.

Villy Christiansen var tidligere på året nervøs for, om tiderne var ved at vende i takt med, at He-Va som mange andre maskinproducenter har måttet hæve maskinpriserne for at følge prisudviklingen på komponenter og råvarer til produktionen.

Høje kornpriser og god høst mange steder betyder dog, at mange landmænd både i Danmark og på de mange eksportmarkeder stadig er sultne efter maskiner.

- Vi ser også, at lagrene ude hos forhandlere og importører heller ikke er store. Vi var ellers nervøse for, at mange landmænd ville sige, at man lige ville vente med maskinindkøb med de højere priser, men det lader ikke til at være tilfældet, siger Villy Christiansen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.