VM i pløjning bliver udstillingsvindue for maskinerne

De største udstillere er stævnets guldsponsor Kongskilde og bronzesponsor New Holland.

LandboUngdom er den 3.-4. oktober 2015 vært for det 62. Verdensmesterskab i pløjning og i forbindelse med pløjemesterskabet er der også udstilling af maskiner.

”Det glæder os, at både lokale og store landsdækkende maskinfirmaerne bakker op omkring VM i pløjning og bestiller udstillingsplads, hvor de kan vise deres sidste nye maskiner til de 8000 gæster, vi forventer, vil besøge stævnet”, fortæller Lars Nielsen, der er ansvarlig for udstillingsarealet.

”Vi begynder så småt at fordele udstillerne på udstillingsarealet, så hvis man skal have en central plads, er det ved at være sidste udkald,” tilføjer han.

Det er nu, chancen er der for at vise sig frem til et VM, for der kommer til at gå mange år, før LandboUngdom og Danmark igen kan få lov at afholde et VM - næste ledige værtsår er i 2033, så den unikke chance skal udnyttes i år, hvis man vil vise sig frem for både danske og udenlandske gæster.

De største udstillere er stævnets guldsponsor Kongskilde med 1200 kvradratmeter og bronzesponsor New Holland med 600 kvadratmeter, og derudover har mange firmaer bestilt mindre udstillingsareal til deres maskiner. Der er dog stadig ledige pladser til de firmaer, som endnu ikke har fået bestilt udstilling.

Både dansk og udenlandsk presse vil besøge stævnet for at rapportere om deres pløjere, der deltager i VM.

Faktaboks

VM i pløjning er den 3.-4. oktober 2015 på Hjardemålvej 114, 7700 Thisted.

HKH Prins Joachim holder åbningstale

Udstillingsareal kan bestilles hos Lene Mouritsen Møller tlf. 87405524 eller LNM@seges.dk

www.worldploughing2015.com

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.