Hør i Maskinitis: Stadig vokseværk på verdens største messe

2.600 udstillere og 24 haller fuldt bookkede med maskiner, lyder det forventningsfyldt fra Agritechncia i en ny udgave af TraktorTech-podcsaten Maskinitis.

Det er snart fire år siden, at der sidst var en fysisk Agritechnica-messe i det store messecenter i Hannover.

Til november drager vi igen sydpå, og vi kan godt glæde os til en messe, som lever op til prædikatet klodens største maskinmesse med maskiner på hele 40 hektar indendørs, forklarer international pressechef hos DLG Malene Conlong.

- Med det, vi har inde nu, forventer vi omkring 2.600 udstillere i de 24 haller. Nogle udstillere bygger stadig større stande, så vi kan ikke rumme mere, siger hun i en ny udgave af TraktorTech-podcasten Maskinitis.

Vil du lytte til vores podcasts fra din mobil, kan du finde dem her:

Spotify              Google Podcast (til android)              Apple Podcasts (til iPhone)

Foreløbig er der også booket cirka 50 danske udstillere. Ud fra tidligere udgaver af Agritechnica forventes omkring 10.000 danske landmænd og branchefolk på plads over de syv dage, messen varer fra messestart 12. november.

At corona-krisen betød aflysning af messen, betyder ikke, at udstillerne har ændret deres mønster. Tværtimod lyder vurderingen, at der i år er en større sult efter Agritechnica.

- Det var enormt ærgerligt, at vi måtte aflyse en gang efter alt det arbejde, vi havde lavet forud, siger hun i udsendelsen, hvor hun fortæller, at den tyske arrangør DLG bruger to år på at forberede messen.

- Men aflysningen betyder også, at landmændene har fået øjnene op for, hvor vigtigt det er at have et sted, hvor du kan se på alle dine investeringer og sammenligne udstyret ledsaget med noget ekspertviden, siger hun.

Tusindvis af journalister

LandbrugsAvisen og TraktorTech kommer selvfølgelig til at være talstærkt repræsenteret under messen som en af messens officielle mediepartnere. Vi er dog langtfra det eneste medie, som har fået den geneiale idé at dække begivenheden massivt, fortæller Malene Conlong.

- Der er meget travlt i mit job, hvor jeg styrer de internationale pressekonferencer. Jeg forventer, at der kommer 1.200 journalister fra hele verden, hvoraf halvdelen er de tyske journalister, siger hun.

Kort før deadline var de første 2.400 udstillere registreret. På Agritechinicas hjemmeside kan du se oversigt over placeringen. Den viser, at producenter som Agco, CNH, John Deere, Claas, Horsch, Amazone og Väderstad har nogle af messens største stande.

Hør flere episoder