For fem år siden blev det forudset, at der ville ske et fald i den new zealandske mælkeproduktion, men det kom ikke til at holde stik.
Nu forudser Rabobank imidlertid, at en afmatning skulle være nært forestående, da der er sket en opbremsning i investeringerne i ombygninger og udvidelser på gårdene. Det skriver Dairy Industry Newsletter.
Som følge heraf vil landets mejerier i de kommende år kæmpe for at udfylde deres eksisterende og planlagte kapacitet.
Analytiker i Rabobank Emma Higgins sagde, at faldet i den new zealandske mælkeproduktion vil få store konsekvenser for hele forsyningskæden.
I løbet af de sidste 20 år er mælkeproduktionen i landet fordoblet, med en gennemsnitlig vækst på 4,1 pct. om året, men den forventes at falde til ca. 1,6 pct. om året i løbet af de næste 5 år.
Kommentarer