Betalt indhold af MSD Animal Health

Sådan vinder du 344 kg ekstra mælk i 1. laktation

Opskriften er et spørgsmål om din ambition: Stiler du efter højere ydelse eller laveste fællesnævner, når det handler om kalvepasning? I denne artikel kan du læse, hvorfor det betaler sig at investere EKSTRA tid og ressourcer i pasning af dine kalve, så de undgår diarré og kan opnå en øget tilvækst på over 1000 g pr. dag.

Debatten blandt kalvepassere raser lige nu om, hvordan du kan spare tid og ressourcer på kalvepasning bl.a. med nedskæring til kun én daglig fodring. Men hvordan er kalvenes konkrete tilvækst, diarréforekomst og ikke mindst deres generelle trivsel og ydelse på sigt under sådanne forhold? Og hvordan opfyldes lovgivningen om beskyttelse af kalve?

Det er ikke ny viden, at diarré er meget ressourcekrævende. Det gælder både for kalven selv, mens symptomerne står på, men også for dig som besætningsejer, da kalven risikerer at få lavere ydelse som 1. kalvs ko. Helt konkret viser en undersøgelse nemlig at kalve med diarré, har 344 kg mælk mindre i første laktation end kalve, som ikke har haft diarré (Svensson & Hultgren, 2008).

Årsagen til de langsigtede konsekvenser skal bl.a. findes i, at kimen til yvervævsdannelse starter tidligt, og et knæk i form af diarré kan resultere i underudvikling. Umiddelbart virker det måske ikke så slemt for en kalv at have diarré – slet ikke de milde diarréer, hvor kalven måske kommer frem og drikker alligevel, men tag ikke fejl. For hver grad feberen stiger, kræves 30% ekstra energi for kalven til vedligehold, og det giver et fald i tilvæksten.

Så overvej dette faktum, hvis du anbefaler et ”sultedøgn” eller skærer ned i mælkemængden til en kalv med diarré. Den syge kalv skal derimod have endnu mere energi tildelt, så konsekvenserne bliver så små som muligt.

Forebyggelse er vejen frem mod høj ydelse

Der er ingen tvivl om, at forebyggelse af diarré og fokus på øget tilvækst er afgørende. Fundamentalt handler det om rigelig (4L) og rettidig råmælksforsyning (indenfor 4 timer) af god kvalitet (BRIX>22%). Hygiejnetiltag og vaccination kan være med til at forbedre kvaliteten af råmælken. Dernæst skal fokus rettes på at sikre kalvenes tilvækst. Der er nemlig direkte sammenhæng mellem øget tilvækst i mælkefodringsperioden og ydelsen, således at for hver gang du øger den daglige tilvækst med 100g, så vinder du 155kg mere mælk i 1. laktation (Soberon & Amburgh, 2013).

Med andre ord betaler det sig, at du investerer i at fastholde god sundhed hos dine kalvene, så de trives og vokser bedst muligt. Raske, trivelige kalve giver også den bedste arbejdsglæde.

Med ovennævnte viden giver det ikke mening at diskutere den laveste fællesnævner om kalvepasning, hvis det er din ambition at øge ydelsen. Opgaven med kalvepasning overlades ofte til uerfarne medarbejdere, men husk på, at kalvenes trivsel er afgørende for din besætningsydelse på sigt og dermed din fremtid.
 


Du kan læse mere om, hvornår du skal starte forberedelserne på udvikling af en højtydende malkeko her. Få desuden mere viden om vaccination på www.tidtilvaccination.dk og se film med andre landmænds erfaringer med vaccination.

Faktaboks

  • Kalve behandlet for diarré, har en overrisiko på 2,9 gange for, at de bliver over 30 måneder før første kælvning (Waltner-Toews, Can J Vet Res 1986)
  • Kalve med diarré inden for de første 90 levedøgn har en overrisiko på op til 478 gange for at få en luftvejslidelse (Svensson et al. Prev Vet Med, 2006)
  • Kalve, som har haft mild diarré i de første 90 levedage, producerer mindre mælk som 1. kalvs ko end kalve, der ikke har haft diarré - i gennemsnit 344 kg mindre mælk i 1. laktation (Svensson & Hultgren, J Dairy Sci, 2008)
  • Kalve, som øger den daglige tilvækst med 100 g, har 155 kg ekstra ydelse i 1. laktation (Soberon & Amburgh, Am Soc Ani Sci, 2013)

Emneord sponsoreret, MSD Animal Health

Betalt indhold af MSD Animal Health

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.