Scantruck på dyrskuer med tusindvis af hestekræfter
Ny teleskoplæsser får debut blandt køer, får og kaniner.

Hestene har kronede dage på landets dyrskuer. På Danmarks største skue, Roskilde Dyrskue, er i år anmeldt tre gange så mange samlinger af heste som normalt. Totalt kommer der 310 vrinskende, firbenede til folkefesten i Roskilde. Det er langt fra noget, der slår hatten af en Scantruck-mand.

"Jeg har ikke talt op, hvor mange hestekræfter, vi kommer rundt på landets dyrskuer med. Men de skal tælles i tusindvis. Alene et par af vores store maskiner slår Roskilde Dyrskues samlede mængde heste", siger salgschef Claus Bjerregaard hos Scantruck med et smil og fortsætter:

"Men vi skal naturligvis ikke konkurrere med dyrskuerne. Vi kommer i dialogens ånd for at få en god maskinsnak med rigtig mange landmænd, entreprenører og anlægsgartnere landet over. Det er en gammel tradition hos Scantruck, som vi værner om. Vi har det rigtig godt med at komme hele landet rundt og deltage i de lokale fester, som dyrskuerne også er", siger Claus Bjerregaard.

Når Scantruck-karavanen sætter i gang i slutningen af maj, er det med Det Sønderjyske Fællesdyrskue i Aabenraa og Landsbrugsmessen på Gammel Estrup på Djursland som de første destinationer. Den 24. og 25. maj gælder det Aabenraa, mens Gammel Estrup kalder den 25. og 26. maj. Det kræver naturligvis dobbelt portion maskiner at deltage i to dyrskuer samtidig, men alligevel møder Scantruck op på de to skuer med stort set samme udvalg.

Dyrskue-debut

"Hele turnéen bliver en dyrskue-debut for den nye Manitou-teleskoplæsser MLA-T533-145V+ Elite. Vi præsenterede den første gang på Agromek i Herning, men det var et lånt eksemplar fra fabrikken, som endnu ikke havde sat serieproduktionen i gang. Nu ruller der MLA’er ud fra produktionshallerne, og vi kan levere i Danmark", siger Claus Bjerregaard.

MLA-T533-145V+ Elite er blevet uhyre populær på noget nær rekordtid. Det overrasker dog ikke Claus Bjerregaard, som forudså stor efterspørgsel på maskinen allerede inden lakken på det første eksemplar var tør.

"Maskinen er knækstyret, og på det danske marked havde vi i flere år sukket efter en ny knækstyret teleskoplæsser, som Manitou faktisk havde på programmet tidligere. Nu kom den så, og stor set samtidig med, at vi viste præsentationsmodellen i Herning, begynde kunderne af efterspørge slutsedler", siger Claus Bjerregaard.

Den knækstyrede læsser løfter op til fem tons og med en løftehøjde op til 5,20 meter. 

Jubilæum med større stand

På dyrskuerne får den selskab af et bredt udvalg af både andre Manitou-modeller samt andre af Scantrucks maskinmærker. De gule Komatsu’er er naturligvis med, og det samme er de lidt mindre læssemaskiner fra såvel Weycor som Mustang. 

Efter starten i Aabenraa og på Djursland sætter Scantruck-karavanen kursen direkte mod Danmarks største dyrskue i Roskilde.

"Roskilde Dyrskue har 50 års jubilæum på Dyrskuepladsen i år, og det glæde vi os til at være med til at fejre. Foruden altså at have holdt skuet på nøjagtig samme plads i et halvt århundrede, har Roskilde Dyrskue tillige den største maskinudstilling i 27 år. Det bidrager vi aktivt til, da Scantruck får en større stand, men på samme placering som sædvanlig", siger Claus Bjerregaard. 

De maskininteresserede dyrskuegæster i Roskilde får da også lidt ekstra fra Scantruck at se på. Her vises nemlig også en 36 tons tung McCloskey mobil-sigte.

Bornholm slutter af

Efter Roskilde kører Scantrucks dyrskue-turné videre til Odense til Det Fynske Dyrskue den 14. og 16. juni. Hjørring Dyrskue tager imod Manitou’er, Komatsu’er, Weycor-og Mustang-maskiner den 21. og 22. juni. Og folkefesten Store Legedag med det mere officielle navn Nyker Maskin- & Trucker Show på Bornholm lukker sommerens rullende Scantruck-show den 9. og 10. august. 

"Det er ikke bare salgsfolk med slutsedler og glødende kuglepenne, der repræsenterer Scantruck. Vi har også nogle af vores montører med rundt. Det er jo dem, der har den tætte kontakt til maskinejerne og førerne i det daglige. Sammen er vi klar med gode løsningsforslag til service og information om serviceaftaler og udvidet garanti", siger salgschef Claus Bjerregaard.
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.