Trump-duel med Kina kan øge dansk landbrugseksport
USA's præsident Trump skal i dag mødes med Kinas præsident. Trump har tidligere truet Kina med en 45 procent importtold.

Af Jens Schjerning, cheføkonom, Agrocura

Fokus i dag er mødet mellem Trump og den kinesiske præsident, Xi Jinping.

Der regnes med, at USA har afgivet ca. 60.000 virksomheder til Kina igennem en lang årrække, blandt andet på grund af væsentlig lavere lønninger. Det har koster massevis af arbejdsplader i USA. Cirka to tredjedel af USAs underskud på handelsbalancen skyldes Kina, som alene udgør 344 mia. dollars.

Trump har de sidste to år og specielt i valgkampen udtalt, at Kina har voldtaget landet. Trump truer Kina med en 45 procent importtold, således at virksomhederne kommer retur til USA.

Men vender vi pengestrømmen, så er Kina USAs tredjestørste eksportmarked. Desuden køber Kina underskuddet på USAs statsbudget - forstået på den måde at Kina har den anden største beholdning af amerikanske statsobligationer. Derfor vil en handelskrig mellem Kina og USA også ramme USA meget hårdt.

Mark: Trump-nederlag -dollarkurs falder til årets lavesteMark Mandag 27. marts 2017 · 10:48

Trump med tweet

Som så mange gange før har Trump forud for et møde lavet et tweet. Her skrev han, at det bliver et svært møde, og at amerikanske selskaber skal begynde at finde alternative samhandelspartner.

Det har fået præsident Ix Jinping til at aflægge et besøg i Europa, nærmere betegnet Finland, inden mødet med den amerikanske præsident. Det er et klart signal om, at Kina vil vende sig mod Europa, såfremt der kommer større gnidninger mellem USA og Kina.

Vi oplever i øjeblikket en enorm efterspørgsel efter svinekød og en generel stigende efterspørgsel efter fødevarer fra Kina. Skulle Kina endnu engang øge deres indkøb i Europa, blandt andet efter fødevarer, ja så vil det kun gavne den danske landmand.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.