Fredag den 10. februar holder Skjern Maskinforretning sædvanen tro åbent hus. På dagen vil der være gode tilbud og mulighed for at se mange nyheder, fremgår det af maskinforretningens hjemmeside.
Der vil være besøg af Nikke, der er professionel Polaris ATV-racerkører. Nikke vil stå klar til at fortælle om de hårde ATV-løb, han deltager i over hele Europa. På facebooksiden Polaris Racing DK kan der ses flotte billeder af ATV-race. Siden drives af Nikke.
Derudover kan man ved åbent hus møde mange af Skjern Maskinforretnings leverandører og egne medarbejdere. Der vil også være lidt godt til ganen, lover maskinforretningen.
Arrangementet afholdes fra klokken 10 til 21 på hjemmeadressen Industrivej 13-15 i Skjern.
Kommentarer