Dansk Holstein bryder mur: Nu yder køerne 11 tons i snit

Dansk Holstein kan fredag fejre årsmøde i lyset af ny ydelsesrekord.

Dansk Holstein bliver den første malkekvægsrace til at opfylde et af L&F, Kvægs strategiske mål om, at en dansk ko i 2018 skal give 11.000 kg mælk på årsbasis.

Data fra ydelseskontrollen viser, at Holsteinkøerne i de renracede besætninger nu har rundet de 11 tons - ret præcist 11.024 kg EKM.

Det er de konventionelle Dansk Holstein som trækker læsset med en gennemsnitlig ydelse på 11.127 kg EKM mod 10.162 kg EKM hos de økologiske Holstein.

Præstationen vil blive behørigt fejret, når raceforeningen på fredag holder årsmøde i Rødding Centret med tilhørende besætningsbesøg i området.

Til sammenligning yder en RDM ko nu i snit 10.278 kg EKM, en Jerseyko 9800 kg EKM imens ’øvrige’ køer fra blandede besætninger er noteret for 10.310 kg EKM.

Der er 889 ydelseskontrollerede Dansk Holstein besætninger i Danmark.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.