Kemisk bekæmpelse og ændret sædskifte har reduceret antallet af ukrudtsarter på de danske marker. Foto: Agrofoto.Der er stort set lige så mange ukrudtsfrø i pløjelagets dybde, som der var for 50 år siden. Men floradiversiteten, målt som antal arter pr. mark, er reduceret.
Det var hovedbudskabet i det indlæg, som forhenværende leder af Statsfrøkontrollen, Hans Arne Jensen, holdt på Plantekongres 2017.
Forekomsten af ukrudt på danske marker er undersøgt i 1964, 1989 og 2014.
Ved undersøgelserne i 1964 og 2014 var der cirka 20.000 frø pr. kvadratmeter i pløjelaget.
Almindelige ukrudtsarter kan bevare spireevnen i 30-50 år i markjord. Derfor var en stor del af de frø, der blev fundet i jorden i 1964, fra før kemisk bekæmpelse blev almindeligt.
JORDEN KAN IKKE TØMMES
»Ved undersøgelsen i 1964 blev der indsamlet jordprøver i 57 korn- og rodfrugtmarker på Fyn og i Jylland. Formålet var, at få et skøn over frøbankens størrelse i pløjelagets dybde,« fortalte Hans Arne Jensen.
Han tilføjede, at det ved undersøgelsen i 1964 viste sig, at cirka en tredjedel af ukrudtsfrøene var i dyb spirehvile. Det er i følge Hans Arne Jensen forklaringen på, at man ikke kan ’tømme jorden’ for ukrudtsfrø ved gentagne harvninger.
Ikke overraskende er enårig rapgræs den hyppigst forekommende ukrudtsart i de danske marker. Undersøgelsen viste også, at antallet af hyrdetaske er steget de seneste 50 år.
Kommentarer