Ekstra kvælstof skal bruges med omtanke

Patriotisk Selskab sætter fordelingen af ekstra kvælstof på dagsordenen til planteavlskonference i næste uge.

»Ekstra kvælstof skal bruges med omtanke. Hvis ikke man bruger den ekstra kvælstofmængde med omtanke, får man ikke noget ud af den.«

Det siger planteavlskonsulent Jan Nielsen fra Patriotisk Selskab, der sætter de højere gødningsnormer på dagsordenen når Patriotisk Selskab holder Planteavlskonference 27. januar.

Ifølge Jan Nielsen vil det ikke være klogt bare at sprede de ekstra 17 procent gødning jævnt ud over det hele

»Man skal bruge det ekstra kvælstof der, hvor der er et større udbyttepotentiale. Og samtidig må den ekstra kvælstofmængde ikke gå hen og føre til lejesæd,« siger han.

Landsforsøg viser vej

De seneste Landsforsøg fortæller lidt om, hvordan man kan fordele det ekstra kvælstof:

Kontrollanten er låst inde i kemirummet - digt næste afsnit og vind chokolade 4. december · 09:07

»Hvede kan sagtens trække 50 kilo kvælstof mere. Og vi må ikke glemme vårbyggen – den kan også kvittere for noget ekstra kvælstof,« siger Jan Nielsen, der i øvrigt vil komme ind på optimal dyrkning af vårbyg i sit indlæg på Planteavlskonferencen.

Men mere kvælstof gør det ikke alene, og derfor vil Patriotisk Selskab på Planteavlskonferencen også komme omkring emner som jordens frugtbarhed og mulighederne for at optimere driften. De nye muligheder inden for plantebeskyttelse og ikke mindst vækstregulering vil også blive omtalt, og der vil være indlæg om rapsdyrkning nationalt såvel som internationalt.

»Derudover er vi glade for at driftsleder Morten Kjærgaard vil runde dagen af med at fortælle om driften af Overgaard Gods A/S, med fokus på de udfordringer og glæder, der ligger i at drive dette kendte gods med den udfordrende beliggenhed,« afslutter Jan Nielsen.

Økonomisk optimal N-tildeling med forfrugt korn

 

Vinterhvede

Vinterbyg

Vårbyg

 

2010-14

2015

2010-2014

2015

2010-2014

2015

Uden korrektion for protein

180

192

162

159

136

133

Med korrektion for protein

207

216

189

174

161

156

Kilde: Landsforsøgene 2015

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Untitled image

Hvad er navnet på den traditionsrige kålsort, der spises som tilbehør til julemiddagen?

  • Hvidkål

  • Rødkål

  • Grønkål

  • Brunkål

Det var rigtigt

Det var forkert