Bjarne Søborg har fået ny husdyrgodkendelse.Historisk sejr for landbruget, og perspektivet er at danske landmænd fremover kan bruge målinger fremfor modelberegninger i miljøgodkendelser
Sådan lyder det fra Bæredygtigt Landbrug, efter at Jammerbugt Kommune i dag gav mælkeproducent Bjarne Søborg et tillæg til miljøgodkendelse gældende for ca 30 hektar.
Dermed har landmanden som den første i landet fået en godkendelse til husdyr på bedriften – baseret på målinger af kvælstof i stedet for modelberegninger. Sidste år godkendte byrådet den nye praksis, og nu har Bjarne Søborg altså også fået miljøgodkendelsen i hånden.
”Målinger på husdyrområdet er fremtiden og er en fair og fokuseret miljøregulering. Man får dybest set mere miljø for pengene”, siger chefjurist Nikolaj Schulz fra Bæredygtigt Landbrug.
Kan bruges i morgen
Ifølge Nikolaj Schulz kan Bjarne Søborg i princippet tage miljøgodkendelsen i brug i morgen.
Nikolaj Schulz anbefaler andre landmænd, at de - hvis de ønsker en miljøgodkendelse på basis af konkrete målinger og ikke modelberegninger - henvender sig til deres kommune og har et konkret forslag med i tasken.
"Kommune er forpligtet til at se på forslaget", siger Nikolaj Schulz, der understreger, at kommunen dog ikke er forpligtet til at udføre N-målinger på bedriften.
Bæredygtigt Landbrug vil nu se tiden an, men forventer at der vil være stor interesse - også hos kommunerne - for at anvende konkrete N-målinger til miljøgodkendelser.
En sjettedel N i konkrete målinger
Bjarne Søborg har sammen med Bæredygtigt Landbrug og Carsten Aarup fra Agrinord ført en langvarig kamp for at få lov til at bruge de reelle udledninger i stedet for myndighedernes modelberegninger som grundlag for godkendelse af husdyr i hans bedrift.
Hos Bjarne Søborg viser de gamle modelberegninger en udvaskning på arealerne på 63,3 kilo N (kvælstof) per hektar per år. Til sammenligning viser målingerne en udvaskning på 10,36 kilo N per hektar per år.
”Vi snakker ikke de små marginaler, men flere træskolængder. Systematiske målinger stiller grundlæggende spørgsmål ved de upræcise modelberegninger”, siger Nikolaj Schulz.
Udfordringsret i pakke
Chefjuristen frygter, at systemet vil forsøge at holde fast i de teoretiske modeller.
”Jeg behøver dårligt kigge ind i krystalkuglen for at vide, at forskere og embedsværk vil stå i kø for at forklare, at modellernes svaghed lige her var en enlig svale”, udtaler chefjuristen og forklarer, at målinger som altovervejende hovedregel vil have en tilstrækkelig præcision, mens modellerne bare er et generaliseret og velmenende gæt.
”Når en landmand kan stikke en måler i drænvandet og dokumentere, at der kun er en sjettedel af den udledning, som styrelserne påstår der er, så er der behov for politisk handling her og nu”, fortæller Nikolaj Schulz.
Han forklarer, at Fødevare- og Landbrugspakken fra december 2015 indeholder en ”udfordringsret”, der ifølge ham "åbenlyst" bør præciseres i retning af, at danske landmænd skal kunne måle sit drænvand, og målingerne skal have retsvirkning.
”Denne godkendelse er en prototype på, at det bør være muligt for danske landmænd at sprænge gødningsloftet også i forhold til handelsgødning, så længe landmanden kan fremvise konkrete målinger og overholder beskyttelsesniveauerne.
Relaterede artikler
Kommentarer