Hvis du har fortrudt, hvilke marker du har angivet som miljøfokusområde, så er der godt nyt fra NaturErhvervstyrelsen.
EU-kommissionen har nu meldt ud, at landmænd må så efterafgrøder på de marker, der ikke er afkrydset som MFO-efterafgrøder i fællesskemaet.
Derved kan landmanden så efterafgrøderne på de mest egnede marker, når støttekravet om miljøfokusområder (MFO) skal opfyldes.
Man kan også etablere MFO-efterafgrødeblandinger på marker, som er anmeldt med MFO-græsudlæg.
Den eneste begrænsning er, at man ikke kan få godkendt et større MFO-areal, end man allerede har anmeldt i fællesskemaet, skriver NaturErhvervstyrelsen.
Nordjyske landmænd
"Vi har fået en del henvendelser fra især nordjyske landmænd, der på grund af vejrforholdene har problemer med at etablere MFO-efterafgrøder på de marker, de har anmeldt i fællesskemaet. Nu kan de heldigvis så efterafgrøderne på andre og måske bedre egnede marker frem til 20. august, ligesom der er kommet et større udvalg af de arter, der kan indgå i efterafgrødeblandinger," siger Lotte Dige Toft, enhedschef i NaturErhvervstyrelsen.
Fristen for etablering af MFO-efterafgrøder er 1.august. Man kan dog vente til 20. august, hvis blandingen kun indeholder korsblomstrede arter, honningurt, almindelig rug, stauderug eller vårbyg.
Får man til efteråret kontrol af sine efterafgrøder, er det altså ikke et krav, at de er etableret på marker, hvor man har afkrydset MFO-efterafgrøder eller MFO-græsudlæg i fællesskemaet.
Kan man fremvise andre af sine marker, hvor der er etableret MFO-efterafgrøder, kan disse tælle med i opfyldelsen af fem procent MFO.
Fleksibiliteten gælder også for andre MFO-arealer
Det er også muligt at anvende erstatningsarealer for andre MFO-arealer, som for eksempel ikke lever op til MFO-kravene for den pågældende MFO-type. Det betyder, at for eksempel anmeldte brakarealer kan udpeges som MFO-brak, og at MFO-efterafgrøder kan erstatte eksempelvis underkendte MFO-randzoner.
Kommentarer