Styrelse: Grønne krav kan klares med efterafgrøder og græsudlæg

Efterafgrøder og græsudlæg er blandt mulighederne til at leve op til EU's landbrugsreform.

”Efterafgrøder og græsudlæg er et fleksibelt redskab, som mange landmænd kan bruge til at opfylde kravet om miljøfokusområder,” lyder det fra specialkonsulent Jannik Elmegaard, NaturErhvervstyrelsen fra plantekongressen i Herning.

Her prøver han at ridse op, hvad EU’s landbrugsreform betyder og kræver af danske landmænd.

Indlægget er højaktuelt, da årets ansøgningsrunde til den direkte arealstøtte begynder om få uger med nye regler og krav, der skal opfyldes efter, at reformen netop er trådt i kraft i Danmark og resten af EU.   

Ifølge Jannik Elmegaard er det vigtigt at notere sig, at efterafgrøder, der skal tælle med som miljøfokusområder, skal bestå af blandinger, der kan ses i marken. Græsudlæg sået i 2015 kan også tælle med.

”Det betyder, at de skal sås ordentligt, så de lever op til EU-kravene om at være veletablerede,” oplyser han.

Landbrug med mere end 15 hektar landbrugsarealer i omdrift skal efter de nye regler udlægge fem procent af arealet som såkaldt miljøfokusområder.

Udover græsudlæg og efterafgrøder kan landbruget også vælge at bruge brak, randzoner og bræmmer, lavskov og GLM-søer og fortidsminder som miljøfokusområder.  

Emneord eu, efterafgrøder, planteavl, miljø

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.