Ingen dansk podieplads ved EM

Der var hård konkurrence ved EM for vendeplove i Schweiz.

Så er EM for vendeplove den lørdag og søndag i Diessenhofen TG i Schweiz slut.

LandboUngdoms to pløjere Kristian Østergaard, Nykøbing Mors, og Søren Korsgaard, Holstebro måtte erkende, at konkurrencen ved EM er hård. Kristian Østergaard fik en samlet 18. plads og Søren Korsgaard en samlet 7. plads.

»Begge pløjere er tilfredse set i betragtning af, hvor meget vi har nået at træne op til traktorerne blev sendt til Schweiz,« skriver LandboUngdom.

»Jeg forbedrede min placering med to pladser fra en 20. plads i 2016 og nu til en 18. plads, det er jeg rigtig glad for,« fortæller Kristian Østergaard, der deltog for anden gang ved EM.

»Vi kom et par dage før officielt program og fik trænet lidt i den schweiziske muld, inden den officielle træning. Det var dog ikke helt nok, da der er mange dygtige pløjere med til EM.«

Det var de irske pløjere, der løb med sejren.

Samlet placering:

Nr, 1: Jer Coakley, Irland

Nr. 2: Dan Donnelly, Irland

Nr. 3: James Coulter, Nordirland

Nr. 7: Søren Korsgaard, Holstebro, Danmark. (nr. 5 i grønjord og nr. 7 i stubjord)

Nr. 18: Kristian Østergaard, Nykøbing Mors, Danmark.(nr. 19 i grønjord og nr. 16 i stubjord)

Pløjerne flyver hjem til Danmark mandag, når de har pakket deres traktorer og plove på lastbilerne, der skal køre dem hjem.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.