Kuhn udvider Espro-familien

Franske Kuhn er aktuel med ny firemeters version af Espro såmaskinen.

Kuhn, som i forvejen tilbyder den store såmaskine, Espro 6000 RC, kommer nu med en firemeters version af den samme model, nemlig Kuhn Espro 4000 R. På den store 6000 kom versionen med gødningsplacering med lidt forsinkelse, og det samme kommer til at gælde Espro 4000.

»Vi efterspørger selvfølgelig en fire meters Espro med gødningsudstyr. Den er på vej, og vi har allerede den første preserie på vej hjem, som skal ud at køre til efteråret. Vi forventer, at den vil være klar til salg til foråret 2018,« siger produktchef hos MI, Maskinhandler Indkøbsringen, Per Rasmussen.

Men foreløbig kommer Espro i den fire meters single-version med de samme detaljer som seks meter maskinen, dvs at den også er med hydraulisk opklap for en smal vejtransport.

Ny rekord: Danske landmænds mælk hiver milliarder hjem til DanmarkKvæg 19. september · 10:30

»Vi oplever større og større efterspørgsel på maskiner, der højst er tre meter brede under vejtransport. Brede maskiner på vejene er ikke velset i trafikken i dag, selvom det egentlig er lovligt,« siger Per Rasmussen og tilføjer, at der til Espro’en tilbydes et stort program af ekstraudstyr, så man kan tilpasse den enkelte maskine netop til det danske marked og til individuelle behov, herunder de originale Kuhn SH frøsåmaskiner i flere størrelser og varianter samt frontredskaber, mv.

Alt i alt er man hos Mi kommet godt i gang med Espro.

»Vi har haft stor efterspørgsel og har haft et forrygende salg i efteråret og her frem mod foråret. Der har specielt været stor fokus på den seks meters model med rigtig gødningsplacering, som vi viste på Agromek. Vi har solgt alt hvad vi kunne skaffe. Vi har også solgt tre meters og seks meters single-versioner.« siger Per Rasmussen.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu