Selvkørende Amazone-sprøjter bliver grønnere

Amazone har forfinet producentens selvkørende Pantera-modeller og viser dem på Lamma i England.

Hos Amazone har man før foretaget væsentlige forbedringer på den store selvkørende sprøjte, Amazone Pantera, og nu sker det igen. På den britiske landbrugsmesse, Lamma, stiller Amazone op med opdaterede versioner af de selvkørende Pantera H og Pantera W.

Noget af det væsentlige er, at de selvkørende Pantera’er fra 2017-årgangen bliver grønnere, idet de lever op Tier 4 Final emissionskravene. Det skyldes blandt andet, at de sekscylindrede Deutz-motorer med 218 hestekræfter har fået et nyt udstødningssystem med recirkulation, SCR-katalysator og dieselpartikel-filter.

Derudover er de nye Pantera’er begavet med flere forbedringer, som giver føreren mere komfort. En ny mulighed er LED-lys, ligesom fyldesystemets kapacitet er øget, så tanken kan fyldes hurtigere.

På programmet kommer også en Pantera Plus version, som i kraft af en reduktionsgearkasse skulle give den selvkørende sprøjte bedre evner i terrænet.

Lamma messen foregår i Peterborough på East of England Showground 18.-19. januar,

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.