Ugen på spidsen: Vi skal vride mere ud af det grønne guld

Græs har et kæmpe potentiale som klimavenlig afgrøde. Og måske vil der blive dyrket endnu mere græs i fremtiden.

I LandbrugsAvisen i dag kan man blandt andet læse en spændende analyse af indholdet i de fremtidige markplaner hos danske landmænd.

Op mod 500.000 danske hektar ventes at skifte afgrødekode fra korn til græs, gartneriafgrøder eller særlige proteinafgrøder. Og hvorfor så det?

Én forklaring er, at bulkproduktion næppe bliver en guldåre for dansk landbrug. Derfor mindre foderkorn.

En anden forklaring er, at perspektiverne i at dyrke græs er langt større end ved at dyrke korn. I sig selv er det ikke nyt for kvægbrugere, at græsset har en lang vækstssæson, kan præstere høje udbytter og levere betydelige mængder protein.

Samlet set er disse fortræffeligheder også med til at give græs et stempel som en klimavenlig afgrøde.

Drøn på forædlingen

Hvis ændringerne af markplanerne bliver så markante, som analysen bebuder, vil det sætte endnu mere turbo på forædlingen af græs - både som frø og som høstet afgrøde.

Frøforædlerne vil gå til det yderste for at fremdrive græsser, som kan levere høje udbytter både målt på kg tørstof og kg protein. Og det er godt nyt uanset om man skal fodre en ko eller et bioraffinaderi.

Når man ser på dyrkningsøkonomien i græs contra majs, vinder majsen ofte på grund af at højere udbytte. Det koster alt andet lige mere at køre sjakket med fintsnittere over marken fire til fem gange frem for én. Til gengæld har græsset på flere lokaliteter vist sig at være langt mere dykningssikker end majsen. Vi husker stadig rædselsårene - senest i 2015..

Et højere udbytte i græsmarkerne vil skærpe afgrødens konkurrencekraft. Og i disse GMO-tider er det måske også værd at overveje, om et større bidrag af proteinet i foderrationen kan komme fra andre fodermidler end soja?

Græs i alle afskygninger

For kvægbrugere er der også en anden spændende vinkel på den bebudede storhedstid for græs: Det er biprodukterne, som forædlingen af det grønne guld vil efterlade.

I en rapport fra Advisory Board, som udkom tidligere på ugen, lød en af anbefalingerne, at der fra statslig side bør ydes støtte til at opføre en stribe raffinaderier, som kan forarbejde bioafgrøder, herunder især græs.

Græs kan blandt andet splittes op i koncentrat og græspulp, og især sidstnævnte er vel interessant at fodre køer med? Bliver der et egentligt marked for græspulp, kan det måske også leveres til mælkeproduktioner kontinuerligt og til en konkurrencedygtig pris?

Er du fulgt med helt hertil, og er du mere til majs end til græs, er der også godt nyt at hente i analysen. Det lunere klima ventes nemlig også at øge arealet med majs, men ikke i samme omfang som græsset.

Hvordan tror du din markplan ser ud om fem og ti år?

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Claus Solhøj, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.