»Der harves generelt for meget«

Reduceret jordbearbejdning og efterafgrøder hænger uløseligt sammen, og så harves der generelt for meget i det pløjefri dyrkningssystem.

Det var nogle af budskaberne, da LMO sammen med FRDK, Seges og Aarhus Universitet i sidste uge holdt et arrangement som afslutning på OptiTill projektet.

Ved arrangementet kunne man også høre indlæg om bl.a. regnorme, jordpakning og rodvækst. En sund jord er nemlig en vigtig forudsætning for at avle gode udbytter.

For ringe fremspiring

OptiTill startede i sommeren 2012, hvor 11 forskellige såmaskiner såede vinterhvede på Skanderborg-egnen.

»En af de helt store øjenåbnere i forbindelse med OptiTill projektet var, at fremspiringen i vintersæden var markant lavere end forventet. Faktisk var den helt nede på 40 procent i de dårligste parceller, mens den i de bedste parceller lå på knap 80 procent,« sagde Erik Sandal, planteavlskonsulent hos LMO.

Han tilføjede dog, at der på trods af den lave fremspiring ikke var sammenhæng mellem fremspiringsprocent og udbyttet. Samtidig måtte han konstatere, at det var utrolig svært at vurdere resultaterne ud fra udseendet af såbedene efter etablering med de forskellige såsæt.

Det fik Erik Sandal til at konkludere, at resultatet ved såningen ikke afhænger af maskineriet, men af piloten på køretøjet.

Spar omkostninger

En af de store udfordringer i planteavlen er at reducere omkostningerne.

»Hvis man ikke kan forklare sin medhjælper, hvorfor han skal harve, så skal man lade være. Både fordi det i mange tilfælde vil resultere i mere ukrudt, og fordi en harvning koster cirka 300 kroner pr. hektar,« sagde Erik Sandal.

Han mener derudover, at et sundt sædskifte og dyrkning af mellem- og efterafgrøder i mange tilfælde kan klare den nødvendige løsning af jorden i dybden i det pløjefri dyrkningssystem.

Det viser resultaterne fra et andet projekt, OptiPlant, der ligeledes blev startet i sommeren 2012.

»Vi kan se, at efterafgrøder øger udbyttet i sædskiftet, og at de giver en større dyrkningssikkerhed,« sagde Kasper Holm Kristensen, planteavlskonsulent hos LMO.

Han fremhævede især frivillige efterafgrøder med iblanding af kvælstof-fikserende planter, som tilførte jorden op til 60-100 kg ekstra kvælstof pr. hektar, som den efterfølgende afgrøde kunne optage.