Lige nu er samfundet hårdt ramt af nedlukninger, men økonomien er stærk og forbrugerne sultne. Det tegner godt for landbruget.
Det meste skal nok blive godt igen. Sådan kan man godt tillade sig at sammenfatte indlægget fra cheføkonom i L&F Frank Øland på et webinar om den globale økonomi i den nærmeste fremtid.
På Landbrugsmediernes virtuelle konference Agroweb, understregede Øland, at det hverken var noget løfte eller en egentlig forudsigelse, men at han godt ville give sin bedste vurdering af de fremtidige priser på de to vigtigste landbrugsprodukter grisekød og mælk
"Jeg tror godt, at jeg kan stå inde for, at noteringen er tilbage på 10 kr., når samfundet genåbner. Om den når op på 11 kr. er usikkert, men sådan som det ser ud lige nu, så er der ikke noget, der står i vejen for at det kan ske. Men verden er usikker og svinepest kan på et øjeblik ændre det hele".
"Med hensyn til mælk så ser det nok lidt mere kedeligt ud med stabile priser, sådan som vi efterhånden er vant til. Det er for så vidt også fornuftigt og i en usikker tid kan man blive helt glad for, at der er noget, der opfører sig normalt.
DANSKE FØDEVARER I HØJ KURS
Frank Øland fokuseres i sit indlæg på vejen ud af krisen og hvor hurtigt økonomien og forbrugerne er tilbage til det normale. Flere deltagere stillede spørgsmål, blandt andet ville én gerne vide, om lande med stigende kødforbrug også selv ville skabe en større produktion? Til det svarede cheføkonomen, at der helt klart var tendenser i verden på, at mange lande vil have en grad af selvforsyning. Blandt andet i Kina, som lige nu aftager store mængder danske grisekød, er man i fuld gang med at bygge en stor produktion op.
"Men jeg tror i virkeligheden, at vi kan leve en tid endnu på et godt ry. Som det er lige nu, så er der mange kinesere, der heller vil give deres børn dansk gris end kinesisk af hensyn til fødevaresikkerheden. Kineserne er ikke der, hvor de foretrækker kinesisk produceret mad.
En anden deltager ville gerne vide, om hele processen med vaccination, der går langsommere end ventet, vil påvirke genåbningen af EU landene. Til det svarede Frank Øland:
"Alt det her med vaccination skulle have været EUS storhedstid, men vi må bare konstatere, at både USA og UK har været væsentligt bedre til at få vaccinerne ud til folk. Så ja, det vil påvirke økonomien, at det går langsomt. Men i Danmark er vi godt i gang”.
DANSK ØKONOMI ER BOMSTÆRK
I webinaret blev der også tid til at runde forskellen på finanskrisen og corona-pandemien:
"Finanskrisen skyldtes finansielle ubalancer, hvor der var lånt penge ud til folk, der ikke havde indkomst til at betale lånene tilbage. Den slags ubalancer tager lang tid at rette op. Men I pandemien har Danmark holdt hånden under virksomhederne, så produktionsapparatet er intakt og borgerne er sikret en indkomst, der vil vise sig i et opsparet forbrug, der kan få økonomien til at buldre fremad igen. Måske kommer vi lige frem til at opleve de buldrende tyvere, som man kaldte tiden efter 1. verdenskrig”.
"Dansk økonomi er med en gæld på kun 41,3 pct. af BNP så stærk, at jeg vil vove den påstand, at vi har råd til at bære økonomien igennem krisen fem gange det, som vi allerede har gjort. Selv med hjælpepakker i hele 2021 vil de internationale långivere stadig give os den bedste kreditvurdering triple A.
MERE KØD NÅR KRISEN KRADSER
Som en af de mere kuriøse ting, så har man i L&F noteret sig, at antallet af fleksitarer falder, når smittetrykket er på sit højeste. Fleksitarer er de forbruger, der springer kød over et par gange om ugen. I gamle dage handlede det om at tage et par suppedage for at spare, men i dag er der både ideologiske og sundhedsmæssige overvejelser bag.
"Vi kan ser, at forbrugerne vender tilbage til det traditionelle og bygger måltidet op omkring kød, når det hele ser mest sort ud", sagde Frank Øland, der i øvrigt kunne på baggrund af en Epinioan-undersøgelse løfte sløret for, hvad danskerne går og tænker, mens samfundet er lukket ned
Hver fjerde - 26 pct. - af os vil efter krisen vil have mere fokus på egen sundhed. Spise sundere og dyrke mere motion topper listen
Hver femte - 19 procent – vil efter krisen vil have mere fokus på de nærmestes sundhed
Hver tredje - 31 procent siger, de efter Corona vil købe mere dansk
Tre ud af ti - 29 procent- siger de efter Corona i højere grad vil støtte det lokale erhvervsliv.