Ellemann: Jeg troede, jeg som formand skulle være en anden

Onsdag kan du se interview med Venstres formand Jakob Ellemann- Jensen på Agroweb.

Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen er gæst i podcasten Topmødet, som i denne uge sendes som webinar på LandbrugsMediernes digitale mødested, AgroWeb, hvor han blandt andet kommenterer kommunalvalget, den brede landbrugsaftale og hvad vi skal vente af konsekvenser de kommende år og så fortæller han også om, hvordan den første tid som formand for Venstre, hvor han blev kritiseret for usynlighed og for ikke at tage teten, var en svær tid.

"Jeg var mest kendt som den, der kunne komme med en kæk bemærkning og som den politiske ordfører, der skulle angribe den anden blok. Som nyvalgt formand troede jeg nok, at jeg skulle lave mig selv om for at falde ind i rollen, og det havde jeg det svært med", fortæller Jakob Ellemann-Jensen.

Og så langer han i sjældent hård grad ud efter statsministeren, som han ikke længere stoler på.

Se mere på AgroWeb onsdag klokken 10.00-10.45, hvor Jakob Ellemann-Jensen bliver interviewet af LandbrugsAvisens chefredaktør Christian Friis Hansen.