Frekvensen af dødfødte kødkvægskalve fra 2015 til 2016.Kalven er indtjeningsgrundlaget for langt de fleste kødkvægsproducenter.
Derfor er Årsstatistikken 2016 fra Dansk Kødkvæg også en kilde til optimisme, for det går fremad med livskraften hos de fleste kødkvægsracer. Der foreligger ikke en færdig analyse af udviklingen, men for de fleste racer er frekvensen af dødfødte kalve mindsket i større eller mindre grad fra 2015 til 2016.
Landskonsulent hos Dansk Kødkvæg, Jørgen Skov Nielsen, hæfter sig mest ved, at de fleste racer lykkes med at placere sig på et fornuftigt niveau, hvad fødselsforløb og livskraft angår.
»De fleste racer har maksimal vægtning på fødselsegenskaben i S-indekset, fordi økonomien i kødkvægsholdet er afhængig af, at kalven er letfødt og har stor livskraft,« siger han og tilføjer, at der på tværs af racerne er forskelle, idet de letteste kælvninger ses hos de ekstensive og lettere racer.
Avlsmæssigt set kan det dog være en udfordring at arbejde både for lettere fødsler og kælvninger på samme tid, fordi egenskaberne ikke arbejder med hinanden, forklarer Jørgen Skov Nielsen.
Færre renracede kalve
Årsstatistikker viser dog også, at trenden med, at der fødes færre renracede kalve, fortsætter.
I forhold til 2015 er der født cirka 1.000 færre renracede kalve i 2016.
Meget få racer har formået at hæve eller bevare antallet af fødte renracede kalve.
Faktaboks
Saler klarer sig bedst
- Den franske kødkvægsrace Saler klarer sig bedst i forhold til at føde levende kalve.
- Ved fem års gennemsnit er der ingen dødfødte kalve efter førstekalvskøer og kun 1,3 procent hos ældre køer.
Kommentarer