Det var en kold tyrker, og det var kun til vores fordel.
Sådan fortæller Jan Møllegaard Jensen om skiftet fra almindelig drift af jorden med plov til pløjefri dyrkning. Andre, som har lyst til at gøre ham kunsten efter, bør starte med at sælge ploven.
»Hvis man beholder den, så kommer den også frem, når noget bliver udfordrende. Men der gælder det om at forblive tro mod konceptet og indrette sig efter det,« er hans erfaring.
Den vestjyske mælkeproducent har sideløbende med den pløjefri dyrkning også opnået fordele ved at tildele kompost fra kommunens genbrugspladser. Komposten giver ekstra organisk materiale til jorden.
»Vi kan genfinde stumper af grene og andet materiale fra komposten langt nede i jorden, og det har passeret derned via regnormene,« fortalte Jacob Winther Nymand, faglig sekretær hos FRDK, da Limagrain for nylig havde majsdemonstration på Isbjerg Mølle hos Jan Møllegaard Jensen. Et arrangement, som foruden at omhandle pløjefri dyrkning og valg af majssorter, også satte fokus på efterafgrøder i majs samt bekæmpelse af svampe og majshalvmøl.
Afhængig af nedvisning
For Jan Møllegaard Jensen er eneste trussel mod det pløjefri system, at det forbydes at anvende Round-Up, som han benytter til at nedvisne efterafgrøderne med før jordbehandling.
»Det er et realistisk scenarie, men jeg håber ikke, at det sker. Til gengæld håber jeg, at der kommer mere fokus på det, vi vinder ved at dyrke jorden uden plov. Vi bruger minimalt brændstof sammenlignet med systemet med plov, og jorden bliver mere sund og fyldt med mikrobiologisk liv,« fortæller han.
Han tilføjer at dyrkningsmetoden desuden giver mere farbare marker. Det var især en fordel i de år, hvor majsen var svær at høste på grund af store mængder nedbør.
Kommentarer