Går imod strømmen: Vil sælge kvier til levebrug

Gert Glob Lassen har i flere år kørt en avlsstrategi med en stor andel kødkvægssæd, så han ikke opdrættede flere kvier, end han selv havde behov for. Men så tog han til USA.

Danske og udenlandske landmænd vil i stigende grad efterspørge krydsnings-malkekvæg.

Det mener Gert Glob Lassen, Ellinglund ved Silkeborg, som i flere år har rotationskrydset sin malkekvægbesætning med 325 køer. Og i næsten ligeså mange år har en stor del af den anvendte sæd på Ellinglund været fra kødkvægstyre, fordi køerne holder længe, og dermed har behovet for kælvekvier til indsætning været begrænset.

Men nu er strategien vendt på hovedet.

Fra at bruge 80 procent kødkvæg og 20 procent malkekvægssæd vil Gert Lassen nu bruge 20 procent kødkvæg og 80 procent malkekvægssæd. Forklaringen skal findes i den holdningsændring til krydsningsdyr, som er ved at brede sig, mener han.

»Det har ikke været forbundet med høj status at have krydsningsdyr, selvom mange praksiseksempler viser, at landmændene er godt tilfredse med krydsningerne, både i forhold til sundhed og holdbarhed og i forhold til økonomi,« mener Gert Lassen.

Lavdrægtige kvier til 9.500

Men billedet er ved at vende, og allerede nu er der en spæd efterspørgsel efter krydsnings-malkekvæg. Og det er ikke kun fra danske landmænd. Også de engelske landmænd vil have krydsningsdyr, og i øjeblikket kan Gert Lassen sælge lavdrægtige krydsningskvier til England for 9.500 kr.

Prisen og troen på et blivende marked er derfor udslagsgivende for, at Gert Lassen fremover vil opdrætte kælvekvier med henblik på salg.

Og skulle markedet vende, har han en kattelem.

»Der er en særdeles fornuftig pris på økologiske slagtedyr, så vi vil nok kunne få stort set det samme i slagtepris som til eksport. Men det er da sjovere at sælge til videre avl,« mener han.

Faktaboks

Ellinglund

  • 325 køer
  • Avlsstrategi: 80 pct. kønssorteret og usorteret sæd og 20 pct. kødkvægssæd
  • Af kødkvægsrace anvendes Charolais
  • Udskiftningsprocent: 22

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.