Krigen mod salmonella er svær at vinde

Dansk kvægbrug har ad flere omgange erklæret at ville blive fri for den smitsomme sygdom Salmonella Dublin. Men krigen synes svær at vinde på kort sigt. Antallet af besætninger, som er registreret som ikke-frie, er tæt på 10 pct.

Bekæmpelsen af sygdommen fyldte en del af debatten på Kvægkongressen, hvor flere landmænd efterlyste mere åbenhed fra de besætninger, som er ramt. I bekæmpelsesøjemed kan det være nyttigt at have fokus på dem, der har sygdommen i stalden, men man skal ikke glemme de 90 pct., som er fri, lød det fra flere landmænd.

Mælkeproducent Jens Verner Pedersen talte for en oplysningspligt, om end den kan være svær at håndhæve i praksis.

»Men vi, der ikke har det, har altså heller ikke tid til at tjekke, hvem der har salmonella, og om vi skal tage ekstra forhåndsregler over for disse besætninger«, sagde han.

Den holdning deler Søren Riis Vester, der er kødkvægsproducent. Han har selv oplevet, at dyr fra en salmonellaramt besætning har været på rundtur i nærheden af hans ejendom og rendt ind i stalde og folde hos kolleger. »Jeg savner noget mere konsekvens for den slags«, lød hans indgående appel.

Hyppigere overvågning

I bestræbelserne på at fange smitten tidligere efterspurgte flere landmænd, at der tages hyppigere prøver af tankmælken. Én mælkeproducent var endda villig til at skippe målinger af celletal, fedt og protein, hvis pengene kunne bruges på mere intensiv overvågning.

Forslaget blev givet videre til den arbejdsgruppe, som netop nu arbejder på en ny national handlingsplan for bekæmpelse af salmonella.

Pas på jer selv

Det bedste forsvar i den svære kamp er ifølge kvægformand Christian Lund at passe godt på egen bedrift og besætning. Såvel intern som ekstern smittebeskyttelse kan strammes op alle steder.

Kvægerhvervet kan også tage ved lære af svinebranchen, hvor der føres en langt skrappere og i nogle kvægbrugeres øjne nærmest hysterisk indsats med bl.a. karantæne for nyt foder og nye dyr.

Også udlevering af dyr tages mere seriøst.