Skru op for øko-fodringen, og udnyt den høje mælkepris

Den høje pris på økologisk mælk gør det attraktivt at øge foderniveauet, mener nordjysk rådgiver.

Spar ikke på tilskudsfoderet nu, hvor prisen på økologisk mælk er høj.

Sådan lyder den klare anbefaling fra økologi- og kvægrådgiver Bjarne Kjærgaard, LandboNord. Han mener, at flere økologiske mælkeproducenter bør skrue op for foderniveauet og dermed produktionen nu, hvor prisen på økologisk mælk er høj.

Da flere økologer er udfordret af vigende kvaliteter i grovfoderet fra 2016, bør man i følge Bjarne Kjærgaard se på mulighederne for at indkøbe tilskudsfoder af god kvalitet og med et højt energiindhold. Af råvarer vil han kun anbefale soja, raps og majs.

Har man mere end rigeligt med grovfoder, vil det også være en fordel at så mere korn til foråret for at producere mere tilskudsfoder selv og begrænse kapitalbindingen i store grovfoderlagre.

Da det økologiske marked for sædekorn er mere skrøbeligt end det konventionelle, bør man bestille såsæd nu, råder han.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.