Det tørre vejr holder sygdommene i skak

Rapsen har aborteret skulper pga frost - sideskud kompenserer.

I halvanden nåned har vi kun fået 25 mm regn. Så det er tørt. Rent sygdomsmæssigt er det en fordel, for der kommer stort set ingen sygdomme i det tørre, kølige vejr. Afgrøderne ser pæne ud, de kan godt klare sig på lerjorden uden så meget vand. Gødning var udbragt inden regnen, så den er i gang«, siger Torben Lei fra Sønderjylland, der dog ønsker sig regn meget snart.

Han har dog allerede svampesprøjtet nogle afgrøder.

»Septoria kan eksplodere på vores lune egn, forsøgene viser store merudbytter. Så vi har sprøjtet 80 pct. af hveden første gang med lav dosis. Vi undlod sorten Informer, da den er sund, og vi gerne vil se, hvordan den klarer sig uden«.

De fleste år svampesprøjtes hveden tre gange, en gang efter stadie 32 og en splitbehandling omkring skridning.

»Fortsætter det med at være tørt, bliver splitsprøjtningen måske til kun én sprøjtning. Det kunne vi nøjes med sidste gang, det var tørt«, siger han.

Vinterbyg er ved skridning, men har været noget uens. Så svampebehandlingen todeles i år - første gang er givet.

»Rapsen blev svampesprøjtet for tre uger siden, og blomstrer stadig. Det varer længe i år. Den har aborteret skulper på hovedskuddene pga. frost. Men sideskuddene kompenserer godt, ser det ud til«.

Pga. det kolde, tørre vejr er kun to tredjedele af hveden og intet vinterbyg vækstreguleret, som det plejer at blive.

Faktaboks

Torben Lei:

  • Driver Bækgaard på 600 ha ved Sønderborg. Jord: JB 6.
  • Præcisionsjordbrug med gradueret udsædsmængde og vækstregulering.
  • Afgrøder: vinterbyg, vinterraps, vinterhvede og vårbyg.
  • Markforsøg for LandboSyd.
  • Producerer 32.000 slagtesvin årligt. 5 ansatte.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.