Ingen mangel på halm - men vejret udfordrer

Der er nok halm i Danmark i år, hvis det kan bjerges. Brexit baner vej for eksport.

Det våde forår har givet særdeles tynde vårbygmarker visse steder i landet. Men der bliver ikke mangel på halm i år. Det mener Hans Otto Sørensen, direktør for Halmselskabet Danmark.

Sammen med formand for Danske Halmelverandører, Erik Engholm Poulsen, opfordrer han til, at så mange landmænd som muligt presser halm. Det gælder både halm fra korn og raps. Der er nemlig brug for halmen, hvad enten det skal bruges til husdyr, varme eller eksport. Det gælder særligt i et år som i år, hvor bjergningen af halmen driller på grund af vejret.

Vigtigt forretningsben

I Danmark er der - i hele træskolængder - basis for at producere knap seks mio. ton halm årligt. Det er dog langtfra alle seks mio. ton halm, der bjerges. Gennem de seneste år er der således bjerget ca. 1,8 mio. ton til husdyr og ca. 1,5 mio. ton halm til fyring. Dermed er der ca. 2,7 mio. ton halm, der ikke bjerges, men i stedet nedmuldes på markerne.

Stor eksport efter Brexit

Den danske eksport af halm fra korn og raps har i de seneste år ligget på mellem 80.000 og 120.000 ton halm årligt. Med Englands udtræden af EU er der banet vej for en øget dansk eksport af halm. Det skyldes alt det papirarbejde samt de omfattende undersøgelser af alle varer, der skal ind i EU. Det gør, at det ikke længere kan betale sig for de engelske landmænd at eksportere halm til EU.

»Danmark eksporterede sidste år mere halm til vores naboer syd for grænsen end normalt på grund af Brexit. Det håber vi kan fortsætte i de kommende år«, siger Hans Otto Sørensen.

Han tilføjer, at det især er Tyskland og Holland, der aftager dansk halm.

Vejret er konge

»Vejret er afgørende for, hvor meget halm der bliver produceret på markerne - og om halmen kan bjerges. Det gælder i hele EU«, siger Hans Otto Sørensen.

Han tilføjer, at vejret lige nu er en udfordring i forhold til at bjerge halm for landmænd, der bor nord for en lige linje fra området omkring Paris til Hannover i Tyskland.

»Holland og Belgien modtager meget halm fra Frankrig, ligesom landmænd i det vestlige Tyskland modtager meget halm fra det østlige Tyskland. Det er det marked, vi konkurrerer med«, siger Hans Otto Sørensen.

Halmpriserne i Holland og Belgien har været stigende hen over sommeren. Udgifterne til transport er dog også steget.

Faktaboks

Halm i Danmark

  • Der kan produceres knap seks mio. ton halm i Danmark årligt.
  • I de seneste år er der bjerget ca. 1,8 mio. ton til husdyr og ca. 1,5 mio. ton til fyring.
  • Dermed er der ca. 2,7 mio. ton halm, der ikke bjerges.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.