Kålbrok truer sædskiftet på mange ejendomme

»Vi fandt kålbrok i stort set alle rapsmarker sidste år og finder meget igen i år. Der findes ingen mulighed for kemisk bekæmpelse. Derfor er det en svampesygdom, som alle rapsdyrkere bør have fuld fokus på,« siger Charlotte Udsen, planteavlskonsulent hos Djursland Landboforening.

Hun tilføjer, at angreb af kålbrok mest ses på lerjord, hvor reaktionstallene er lave samt i pletter med fugtige forhold.

Kålbrok er dog så udbredt, at Charlotte Udsen mener, at alle landmænd bør tjekke deres rapsmarker. Det gøres helt enkelt ved at gå ud i marken og hive nogle rødder op. Angrebne rødder har nemlig tydelig misvækst.

Der findes ingen skadetærskel for, hvor mange angrebne planter der kan tolereres. Det afhænger af rapsens kondition og vejrforholdene. Men ved fund af kålbrok skal man være indstillet på, at der ikke kan dyrkes raps så hyppigt i sædskiftet. Derudover skal man være opmærksom på, at spildplanter af raps og korsblomstrede ukrudtsarter som for eksempel hyrdetaske og agerkål kan vedligeholde eller opformere kålbrok.

Falsk sædskifte.

Normalt anbefales det, at der skal være 4-5 år mellem dyrkning af raps og andre korsblomstrede afgrøder. På marker med kraftige angreb af kålbrok kan et længere ophold dog være nødvendigt, da kålbrok kan overleve i jorden i op til 20 år.

»På marker, hvor man har konstateret angreb af kålbrok, skal man sætte målrettet ind. Det gælder både i forhold til at undgå at flytte smittet jord ind på andre marker og i forhold til sædskiftet,« siger Charlotte Udsen.

»Vi skal have meget mere fokus på spildraps og korsblomstret ukrudt, som blot skal stå i marken i tre uger eller have 2-3 løvblade for at kunne opformere smitstof. Samtidig bør raps og gul sennep helt fravælges som efterafgrødearter,« siger Charlotte Udsen.

Hun tilføjer, at der findes rapssorter, som er modstandsdygtige over for angreb af kålbrok. Men hun understreger, at dyrkning af modstandsdygtige sorter er en nødløsning, som man kun i særlige tilfælde skal ty til. Sorternes modstandsdygtighed hviler nemlig på et enkelt gen. Derfor vil sorterne ikke være modstandsdygtige, hvis der dukker en ny smitterace af kålbrok op.