Plantetræf med sortsblanding og nye IPM-tiltag

Velas samlede 200 landmænd til faglig opdatering i forsøgene på Plantetræf 2020.

Hvilke sorter egner sig til tidlig såning? Hvordan skal afgrøderne gødes, vækstreguleres og beskyttes mod svampesygdomme for at klare sig bedst muligt gennem vækstsæsonen? Det var blot nogle af de spørgsmål, som de 200 fremmødte landmænd kunne blive klogere på, da Velas i onsdags holdt Plantetræf 2020 i forsøgsmarken ved Labing lidt vest for Århus.

 

Mere fokus på IPM

Stigende problemer med resistens og en virkelighed med stadig færre pesticider giver faglige udfordringer. På Plantetræf kunne man få serveret gangbare, effektive løsninger - også løsninger af mere forebyggende karakter.

Sortsblandinger er et eksempel. Ved at så 3-4 sorter i blanding mindskes smittetrykket af svampesygdomme. Samtidig har forsøg vist, at sortsblandinger af vinterhvede har givet et merudbytte på 2 hkg pr. hektar, mens de i vårbyg har givet et merudbytte på 0,5 hkg pr. hektar. Sortsblandinger er da også med på det pointskema, der fra dyrkningssæson 2020-2021 skal udfyldes som et led i at opfylde IPM-principperne i Resistenshandlingsplan 2019-2022. Pointskemaet skal øge opmærksomheden på IPM-principperne og gøre så meget som muligt for at forebygge og begrænse angreb af ukrudt, svampesygdomme og skadedyr uden brug af kemi.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.