»Nogle følger med stedet - andre med mærket«

HCP Maskincenter er med på, at de ikke får alle MF- og Fendt-kunder med fra JMC. Men starten meldes som lovende.

Hvordan får man landmænd i et traditionelt stærkt rødt traktorområde til at kaste kærligheden på et nyt?

Hos HCP Maskincenter ser man det slet ikke som en umulig mission, om end afdelingsleder Aksel Gaardsted godt er klar over, at han ikke får alle gamle MF- og Fendt-kunder over på sin side.

»Vi oplever, at stedet har mange loyale kunder, som har været nysgerrige efter at se, hvad vi bygger op. Det deler sig på en gruppe, som følger med stedet, og så er der kunder, som følger mærket loyalt. Men der har været god aktvitet i værkstedet fra starten, og det er vi taknemmelige for«, siger han.

I bygningskomplekset står adskillige af de nyeste Deutz-Fahr-traktorer. Kuhn har traditionelt stået stærkt på egnen - og det syner i hallerne, at HCP også har fået en aftale med MI om at forhandle deres program.

»Det er bestemt også en af nøglerne til at lykkedes og nå målsætningen om bæredygtig drift med tilfredse samarbejdspartnere«.

Hvad er de præcise mål for, at I bliver en succes i HCP?

«Vi har en målsætning om at være blandt de bedste på service. Vi har en grundholdning til, at vi vil hjælpe vores kunder og levere tryghed, når man handler med os. Vi skal selvfølgelig på sigt være lønsomme, og selvfølgelig har jeg bestemte budgetter og målsætningner. Men HCP er en langsigtet familievirksomhed, som investerer i det her for at være en positiv reference på lang sigt og ikke ud fra meget korte tidshorisonter,« siger han.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.