120 heste med trinløs

Lille Deutz kan fås med høje specifikationer – og så har den snild på højden.

 

Deutz-Fahr tilbyder sig i deres lille 6-serie med i alt 18 forskellige modeller, der fås fra 120, 130 og 140 hk og forskelllige hydraulikvarianter og to forskellige typer transmissioner.

I en produktnyhed fra importøren HCP fremhæves traktoren 6120 TTV A med trinløs transmission og mekaniske fjernudtag som en model, der vil passe særlig godt til danske kunder.

»Denne model er en prisvenlig version med god komfort i form af det trinløse gear og koblingsfrie vendegear. Den egner sig rigtig godt til en frontlæsser, for med de mekaniske fjernudtag har man direkte adgang til læsserbetjening, så snart motoren er startet«, oplyses det.

Traktorens lave højde gør den også velegnet til at komme ind i ældre landbrugsbygninger med lav højde. Udstyrsmæssigt fremhæver HCP en rummelig kabine, gode indstigningsforhold samt ekstra lys, store sidespejle, luftsæde og elektrisk lift.

Ekstraudstyrsmæssigt kan traktorens også fås med affjedret foraksel og kabine, større liftkapacitet og flere fjerudtag.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.