Benytter dobbeltkobling mellem gruppegearene

Dyna-7 og Dyna E-power er nye transmissioner i 8S.

Vi har kendt Dyna-4 og Dyna-6 transmissionerne i en menneskealder. Nu skal vi vænne os til nye betegnelser med 8S. Dyna-7 og Dyna E-Power hedder de to transmissioner, som konstruktionsmæssigt minder om hinanden.

»Dyna-7 er efterfølgeren til Dyna-6, men der er tale om meget mere end bare et ekstra powershift-gear«, fortæller Bo Moisen, produktchef traktorer, Agco Danmark.

Transmissionen har 28 gear fremad og bagud fordelt på fire grupper, og den er nykonstrueret fra bunden.

»Komfortmæssigt bliver det en helt anden transmission. Nu snakker vi hastigheder og ikke gear, for transmissionen opfører sig som en trinløs transmission og skifter selv gear i forhold til omdrejninger og hastigheder«.

E-Power transmissionen rummer for første gang dobbelt- koblingsteknologi i MF-regi, men lidt anderledes end visse konkurrenter.

»Transmissionen er bygget over Dyna-7, men vi benytter en dobbeltkobling mellem gruppegearene, og på den måde kan vi køre op gennem samtlige gear uden at miste trækkraft overhovedet«, fremhæver Bo Moisen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.