Dele fra Italien dukker igen op

Den danske sprøjteproducent kan igen få komponenter fra Italien.

Om en måned ville forsyningen af vigtige dele fra Italien været brugt op.

Men i Svenstrup kan sprøjteproducenten Danfoil ånde lettet op. Produktionen og dermed leverancerne fra Italien begynder igen at køre.

»Jeg var lidt bekymret for reservedele og stumper tidligere på ugen. Vi har nogle italienske leverandører, som har været lukket helt ned. De første leverancer er begyndt at komme«, lyder meldingen fra Danfoils direktør Martin Dyhrman Sørensen.

Den danske sprøjteproducent kører i øjeblikket med fuld fart på produktionen. Vurderingen er, at corona-krisen ikke kommer til at ændre på årets udsigt.

»Vi forventer et endnu større overskud end i 2019. Coronavirussen er kommet ind som en joker, men det ser ikke ud til at påvirke os i nævneværdig grad«, mener han. Danfoil offentliggjorde forleden et resultat før skat på ca. en halv mio. kr. mod minus 1,7 mio. kr. i 2019.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.