Du kan hurtigt brænde kvart mio. kr. af på ingenting
Koster det mon noget, når traktoren står i tomgang? Ja da.

Der er ingen tvivl om, at de, der skal fakturere deres timer med en traktor, må være dem, som udnytter dem bedst.

Men beregninger fra DM&E viser, at også de har store tab på ueffektive timer i en traktor.

Et træk fra deres egen branchestatistik viser f.eks., at en traktor på mellem 200 og 250 hk i snit koster 276 kr./effektiv time alene for traktoren – og altså uden at medregne udgifterne til ham, der sidder på traktoren.

Hos maskinstationerne vurderer man, at der er mellem 10 til 20 pct. tomgangstimer, altså timer, hvor du ikke udnytter traktoren effektivt.

Timer koster både i handel og på en leasing

Hvis en traktor har kørt 5.000 timer, kan man altså regne med, at den i størrelsesgruppen 200 til 250 hk koster et sted omkring kvart mio. kr. alene for de op mod 1.000 tomgangstimer, som den har på bagen.

»Det er vores bedste bud ud fra, hvad vi kan se, at de har faktureret antal timer, og hvad de så har rullet. Man skal huske, at køber man f.eks. på en operationel leasing, bliver man afregnet efter tælleværket. Det er ikke sikkert, at der bliver handlet helt så skarpt efter timerne på en nyere traktor, men der er ingen tvivl om, at timerne koster og sætter sig i prissætningen på en traktor«, siger konsulent Torben Madsen, DM&E.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.