John Deere: Foran flere gode år

Maskingiganten melder om stor efterspørgsel parret med langsommere produktion på grund af sparsomme leverancer af dele og komponenter.

Vi skal en del år tilbage for at finde så optimistiske toner hos maskinproducenterne som fra John Deere for nylig.

Vi står på en højkonjunkturbølge, der kommer til at strække sig i flere år, lyder meldingen fra maskingiganten i forbindelse med præsentationen af et i øvrigt stærkt kvartalsregnskab.

»Som vi står nu, står det klart, at efterspørgslen vil strække sig ind i de kommende år – delvist på grund af begrænsninger i industriens produktionsmuligheder. Forsyninger fra underleverandører og logistikken er lige nu trukket helt ud, i takt med at økonomien bedrer sig efter bunden under pandemien«, lyder det fra John Deeres manager for investor kommunikation Brent Norwood.

Når John Deere kommunikerer er det naturligvis med et stærkt fokus på det amerikanske marked. Her står man ifølge John Deere med en flåde af maskinparker, som er den ældste i mere end tyve år. Dermed er behovet for udskiftning i de kommende år stort, lyder meldingen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.