Kend behovet, inden du kører ud med gødning

Med stigende priser og krav til udnyttelsen af husdyrgødning er der behov for kendskab til afgrødens præcise næringsstofbehov

Som noget nyt er producenter af udstyr til spredning af både husdyr- og handelsgødning begyndt at have fokus på jordens bæreevne.

Rauch fik en sølvmedalje på Agritechnica for sin app TerraService, der er udviklet i samarbejde med det schweiziske firma Agricircle. Den kan du læse mere om andetssteds i Maskinavisen.

»Det giver mening, fordi tidlighed ofte er en forudsætning for optimal næringsstofudnyttelse, men omvendt også kan være en udfordring ift. bærevnen«, forklarer dr, Norbert Uppenkamp, specialist i jordbearbejdning og gødskning ved landbrugsrådgivningen i Nordrhein-Westfalen.

Samson forrest i feltet

Norbert Uppenkamp fremhæver bl.a. teknik fra danske Samson som vigtige værktøjer til optimeret gødningsanvendelse. Det gælder software til at minimere hjulslip på vogne med hjultræk samt løbende måling af de tilførte næringsstoffer i husdyrgødningen.

Lige netop Samson er mest kendt for enheder i den høje ende af kapacitetsspektret, men hovedtendensen i Europa går den modsatte vej: Stigende krav til udnyttelsen af husdyrgødning sætter fokus på udvikling af nedfældere, slangebomme og simple fordelere til små og ældre gyllevogne på en masse familiebrug.

En anden stærk tendens er mere behovsbestemt gødskning samt øget brug af flydende gødninger, der kan tilpasses meget præcist til det målte behov.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.