Lang testfase bag vigtigt indkøb for de næste ti år

Styrke, fleksibilitet, let betjening og sikker vejkørsel fik maskinsamarbejde til at vælge denne seks meters såmaskine.

Testfasen var lang, henved et år, og de efterfølgende diskussioner grundige, da et vestlollandsk maskinsamarbejde skulle vælge en ny såmaskine.

Peter Nymann, Morten Larsen, Philip de la Cour og Lars Kruse driver tilsammen godt 900 hektar og har i 17 år samarbejdet omkring en række maskinopgaver i marken, primært for at få adgang til nyere og bedre maskiner, end hvad der ville være økonomisk muligt, hvis de enkelte deltagere hver især skulle anskaffe sig ny såteknik.

Valget af ny såteknik for de næste otte-ti år faldt ud til fordel for Kuhn Espro 6000 RC med seks meters arbejdsbredde og 5.500 l beholdervolumen (fordelt på to kamre med plads til hhv. 2.200 og 3.300 l) og to Vista- flow-fordelere. Maskinen er leveret med integreret frø-såudstyr og kan dermed placere gødning og så korn og græsfrø i samme arbejdsgang og i optimale arbejdsdybder.

Kuhn Esproen bruges desuden også til at etablere efterafgrøder med for at sikre optimal fremspiring.

Let at lave plejespor

Vistaflow gør det muligt at anlægge plejespor til forskellige sporvidder, dækbredder og arbejdsbredder på de deltagende bedrifter, som selv står for planteværnsarbejdet. Desuden bruger Vistaflow i maskinsamarbejdets opsætning GPS-signalet fra traktoren, når der anlægges plejespor.

Aktuelt arbejdes der med 24 meters arbejdsbredde af afblænding af to gange to rækker og 36 meter med afblænding af to gange tre rækker, men systemet kan rumme langt flere opsætninger.

Vistaflows rækkealarm fanger desuden, hvis f.eks. uren udsæd blokerer et udløb.

»Det er sådan en fejl, som man ellers først opdager alt for sent og derfor ikke kan gøre noget ved«, påpeger Peter Nymann.

Sikker vejkørsel

Derudover får maskinen, som blev leveret i efteråret og nåede at så omkring 300 hektar vinterhvede, ros for sin stærke og robuste konstruktion, hvor der er tænkt på detajlerne.

Bl.a. kan de to midterste pakke- og bærehjul løftes under vejtransport, så maskinen ikke gynger og bliver ustabil under kørsel på de gamle, buede sogneveje.

»Desuden kan den holde til at køre på vejen med fuldt læs«, understreger Lars Kruse.

Andre vigtige detaljer er joystick-betjeningen fra traktorkabinen af foragerautomatikken samt mulighed for selv at lægge valgfrie funktioner ind. Fra traktorkabinen styres også frontpakkerens aggressivi-tet og discsektionens arbejdsdybde, ligesom udsædsmængden naturligvis kan varieres fra traktorkabinen.

Faktaboks

2 formål med maskinsamarbejdet

  1. Nyere og bedre maskiner: Maskinsamarbejdet handler primært om maskiner til jordbearbejdning, såning, høst og roeoptagning til godt 900 hektar, og her gør samarbejdet det muligt at køre med nyere og bedre maskiner, end de hver især ville have mulighed for. Alle timer og opgaver registreres i LetFarm og gøres op en gang årligt.
  2. Høj kapacitet: Samarbejdet giver mulighed for sparring og for efter behov at kaste alle mand ind på samme opgave og opnå høj kapacitet.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.