Data er klar: Økologer gør klar til at avle efter sundere fedt i mælken

Fedt ikke bare er fedt. Der findes sunde, umættede fedtsyrer og mindre sunde fedtsyrer i form af det mættede fedt. Og hvis kvægbrugerne og mejerierne vil det, er det nu muligt at avle specifikt efter køer med en højere andel af sunde, umættede fedtsyrer.

Det er en af flere konklusioner i projektet SOBcows, som lægges frem på en temadag i næste uge.

Projektets formål var at øge omfanget og rentabiliteten af økologisk mælkeproduktion, og projektleder Morten Kargo, Aarhus Universitet og Seges, ser en oplagt mulighed i at inddrage avl efter sundere fedtsyrer i mælken. Herved får mejerierne mulighed for at forædle mælken ved at fremstille nye mælketyper, som tilgodeser de forbrugere, som ønsker mælk med sundere fedtprofiler.

Registreringerne er klar

Som led i SOBcows blev mælken fra samtlige ydelseskontrollerede køer igennem to et halvt år analyseret for andelen af mættet og umættet fedt ved hver eneste ydelseskontrol. RYK har siden besluttet at fortsætte registreringen.

»Dermed har vi alle de relevante data til rådighed for at indføje typen af mælkefedt i avlsmålet. Det gælder både for konventionelle og økologiske køer«, fortæller Morten Kargo.

Smager forskelligt

I projektet har man ad to omgange fremstillet oste med forskellige niveauer af umættet og mættet fedt.

Smagstesten af de første oste, som blev fremstillet hos Naturmælk i Tinglev, viste at osten med mere umættet fedt smager bedst. Smagstesten af de sidste oste, som blev produceret på Osteriet i Hinge, er endnu ikke gennemført.

Indehaverne af Osteriet i Hinge med tilhørende mælkeproduktion, Erene og Evald Vestergaard, valgte efter en screening af køernes fedtprofiler at inddele køerne i to grupper efter mængden af umættet fedt.

Data fra ydelseskontrollen viste, at køerne i den bedste femtedel havde 38 pct. umættet fedt, imens gennemsnittet for besætningen var 32 pct.

Datasættet viste også, at en enkelt ko havde over 45 pct. umættet fedt.

»Den variation understreger, at der er noget at avle efter. Vi kan delvist fodre os til mere umættet fedt ved at fodre med græs, men vi skal også bruge avlen, så vi kan optimere indtjeningen på mælken«, mener Evald Vestergaard.