Hædret for at være maskinernes Pippi Langstrømpe
Ung mekaniker modtager stort legat for bl.a. at kaste sig ud i opgaverne.

Grunvad Maskinhandels tidligere landbrugsmaskinmekaniker-lærling og nuværende svend Nicolaj Møller Hartvig siger aldrig nej til en opgave. Og den indstilling har nu givet ham en kontant sum på 10.000 kr. som legatmodtager af Dansk Maskinhandlerforenings jubilæumslegat.

”Du er blevet udvalgt til at modtage legatet på baggrund af en flot indstilling fra din arbejdsgiver. Du er fagligt dygtig, hvilket dit karakterblad vidner om. Du har masser af gå på mod – jeg tror faktisk, der er lidt Pippi Langstrømpe i dig – hun har nemlig et motto: Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg nok godt finde ud af. Du udviser flid og pligtopfyldenhed og siger aldrig nej til en opgave, uanset hvad det måtte være. Og så har du et godt humør og går altid forrest - og ikke kun på det faglige plan”, lyder det fra bestyrelsesmedlem hos Dansk Maskinhandlerforening Lars Jensen i en pressemeddelelse.

Sammen med direktør Klaus Nissen har han netop uddelt legatet til den unge mekaniker, som via praktik i 10. klasse blev suget ind i faget og arbejdspladsen hos Grundvad Maskinhandel.

Legatet uddeles i år i fire portioner til unge mennesker, som har udmærket sig både på det faglige niveau og på det personlige plan. Hver legatmodtager får i år 10.000 kr. mod tidligere 5.000 kr.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.