Ideal: Agcos største projekt nogensinde

Tegnet fra et blankt stykke papir og fem år undervejs har Agco Ideal mejetærskeren kostet over 200 mio. dollars. Få hele historien om koncernens største enkeltstående projekt nogensinde.

Branchen har i nogen tid vist, at det ulmede med nyt. Men projektet har været holdt ekstremt tæt til kroppen, og ingen har vidst helt præcist, hvad der egentlig ville komme ud af æsken fra Agco.

I september blev Agco Ideal så vist frem for pressen, og på Agritechnica i sidste uge havde den store rotor-tærsker officiel premiere, hvor den var trækplaster for de mange besøgende - og i høj grad også for nysgerrige konkurrenter.

Få begrænsninger

Men hvad fik Agco til at starte helt fra et hvidt stykke papir med udviklingen af Agco. Og hvilke krav var der?

Kunne det i helt taget lade sig gøre - og hvem tog mon beslutningen om, at rotorprincippet var det ideelle?

Magasinet TraktorTech, som vi også producerer, har som det eneste medie overhovedet fået lov til at komme med bag om udviklingen af den nye stortærsker.

I det kommende nummer af magasinet, som udkommer 19. december, giver bladet dets læsere en unik indsigt i udviklingen af maskinen, prototyperne og hvorfor Ideal egentlig er smallere end konkurrenterne.

»Ved at starte fra et blankt stykke papir havde vi meget få begrænsninger, og vi var ikke tvunget til at holde os inden for allerede eksisterende koncepter. Til gengæld fik vi et sæt bælter og fik at vide, vi havde mindre plads mellem dem end vores konkurrenter«, fortæller en af Agcos ingeniører bag Ideal til TraktorTech.

Faktaboks

Læs historien

  • I det kommende nummer af magasinet TraktorTech kan du læse om udviklingen af Ideal.
  • Du kan tegne abonnement på TraktorTech på landbrugsmedierne.dk/abonnement eller. direkte på tlf. 33 39 57 90.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.