2.000 kvadratmeter stald: Her starter det gode kalveliv

Med tanke for velfærden har Jan Pedersen bygget en 2.000 kvadratmeter stor stald til kalve, kvier og goldkøer.

Kalvene tager en formiddagslur i halmen. Kvierne klør sig på en af de adskillige børster, og i kælvningsboksen har de højdrægtige kvier og køer rig mulighed for at beslutte, om de vil kælve uforstyrret i små bokse eller midt blandt de øvrige køer.

Jan Pedersen, Havbro ved Aars, tog i slutningen af marts en rigtig luksusstald til kalve, kvier og goldkøer i brug. Stalden blev bygget, da det ikke længere var muligt at fortsætte med kvierne på et kviehotel, og fordi goldkøernes tidligere afdeling var lidt klemt.

Men i den nye stald har de alle god plads.

I de første måneder går kalvene i fællesbokse med dybstrøelse, hvorefter de flyttes videre til afsnittet med velstrøede sengebåse. Dyrene flyttes let fra afsnit til afsnit for til sidst at ende i området med kælvebokse.

Her har kvierne deres egen forberedelsesboks samt mulighed for enkeltbokse. Tilsvarende, men større setup, har køerne at boltre sig i.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.