Arla sænker mælkeprisen for økologer

Arlas acontopris for konventionel mælk er uændret i april 2018, mens prisen for økologisk mælk sænkes med 1 eurocent i Danmark og Sverige.

Acontoprisen for økologisk mælk sænkes med 1 eurocent per kilo i Danmark og Sverige den 1. april 2018, mens den er uændret i Centraleuropa og Storbritannien.

Det betyder en økologisk mælkepris, der er 7,44 øre mindre.

Arlas acontopris for konventionel mælk er uændret i april 2018.

Den nye valutakurs for kvartalet påvirker prisen nedad i Danmark (-1,3 DKK øre), og Centraleuropa (-0,16 eurocent) og opad i Storbritannien (+0,3 pence) og Sverige (+0,9 SEK øre).

I acontoprisen indgår tillægget for deltagelse i Arlagården® Plus på 1 eurocent. Dermed bliver acontoprisen for konventionel mælk inklusive tillæg for deltagelse i Arlagården® Plus 226,6 øre/kg.

Acontoprisen for mælk produceret på basis af non-GM foder inklusive tillæg for deltagelse i Arlagården® Plus bliver 234,0 øre/kg. Acontoprisen for økomælk inklusive tillæg for deltagelse i Arlagården® Plus bliver 328,2 øre/kg.

Beslutningen om at sænke prisen på økologisk mælk begrunder Arla med, at det økologiske marked er forblevet stabilt, om end udbuddet svækker de danske og svenske markeder.

Industrimarkedspriserne har stabiliseret sig over de seneste uger, dog forbliver proteinpriserne på et rekord lavt niveau. Den seneste stigning i fedt- og ostepriserne er aftaget, således at disse priser har stabiliseret sig omkring februar-niveauet.

Udsigten for mælkeprisen for de kommende måneder forbliver usikker.

•    For konventionel mælk er fedtværdien 27,85 kroner per kilo, og proteinværdien er 30,63 kroner per kilo.

•    For økologisk mælk er fedtværdien 40,16 kroner per kilo, og proteinværdien er 44,17 kroner per kilo.

•    Forventet efterbetaling og rente for 2018 er 7,6 øre, og forventet konsolidering er 10,6 øre.

•    Tillæg for non-GM foder er 1 eurocent (7,4 øre) – dette kommer i anvendelse i takt med at andelshavere på de enkelte markeder inviteres til at indgå kontrakt om mælk baseret på non-GM foder.

•    Arlaprisen er 256,1 øre per kilo konventionel mælk og 350,3 øre per kilo økologisk mælk.
Valutakursen for første kvartal 2018: 1EUR = 7,440 DKK

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.