Arla vil sælge øko-luksus

Arla har lanceret en ny økoserie.

I foråret fortalte Arla, at de var på vej med en ny økologisk mælkeserie. Nu er den landet.

Fra denne uge kan man købe Arlas Essens-kartoner i MENY-butikker og Arla Unikas butikker i Aarhus og København.

Flere ting er - i hvert fald for Arla - nyskabende. Mælken får mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse". Mærket kendes mest fra kød, men har altså nu også fundet vej til mejeriprodukterne.

Derudover er der tale om årstidsmælk. Det minder om konceptet fra "De 5 Gaarde", som en stribe godsejere står bag, hvor mælkens fedtindhold varrierer med årstiden og kvægets foder. Fedtprocenten vil gå fra 3,5-4,5 procent ved tunge variant. Derudover er der en fermenteret mælk med kefir-korn, hvilket ifølge Arla giver mælken et "utal af smagsnuancer, en fyldig viskositet og den perlende fornemmelse, der har givet den tilnavnet ’mælkens champagne’".

Derudover smækker Arla en fuldfed fløde med 50 procent fedt på bordet.

"Vores fuldfede fløde har eksempelvis noter af blomst og honningmelon samt vanilje og en anelse kokos. Det er en meget intens smagsoplevelse, som kommer frem, hvis man tager sig tid til at smage godt efter," siger brand manager Line Holmen fra Arla i en pressemeddelelse.

Ifølge Berlingske leveres råmælken af familien Christensen fra økogården Debelgaard i Brørup, som ligger mellem Kolding og Vejen. Det er første Arla-gård, som har fået certifikatet fra Dyrenes Beskyttelse.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.