Britisk kæde mærker mælk med "Fair-for farmer"-pris

Britiske Tesco indfører tydeligere mærkning for ’Fair for farmer’-pris på mælk.

Detailkæden Tesco vil bruge flere kræfter på at forklare forbrugerne ’Fair for farmer’-garantien, som skal være mere tydelig på al frisk mælk i de britiske detailforretninger. Det skriver Dairy Reporter.

Mærket er forbrugernes garanti for, at mælken er produceret af Tesco Sustainable Dairy Group, som i dag omfatter 600 leverandører.

Dermed har forbrugeren endvidere garanti for, at mælken er britisk, at produktionen lever op til de strengeste dyrevelfærdskrav – samt at producenten har fået en fair pris.

Ordningen stammer helt tilbage fra 2007, og Tesco hævder, at man siden da har udbetalt i alt 240 mio. pund (over  2 mia. danske kroner) mere end ordinær markedspris til de involverede mælkeproducenter.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.