Danske køer hjælper hollandsk landmand med at holde miljøregler

Egentlig havde der gået holsteinkøer i staldene i årtier, men da mælkekvoterne blev afskaffet og fosforkvoterne indført i Holland, traf Niek Bebseler et afgørende valg. Han skiftede halvdelen af holsteinkøerne ud med jersey.

- Vi ville gerne øge produktionen inden for vores fosforkvote, og jersey var en del af løsningen. Vi bliver afregnet i forhold til mælkens indhold af fedt og protein, og vi kan producere mere fedt og protein med samme udledning af fosfor, når vi har jerseykøer. En jerseyko tæller kun for 0,7 ko, sammenlignet med holstein, siger han.

Hurtigt fandt han ud af, at det ikke var ideelt med både jersey og holstein i stalden.

Sengepladserne var lidt for store til jersey, så de svinede for meget. Derfor byggede de stalden om, så der blev plads til 15 køer ekstra, og de skiftede alle køer til jersey, ligesom de gik over til malkerobotter. Samtidig gik de fra indvendigt til udvendigt foderbord.

Købte 33 ekstra

Sidste år supplerede de med yderligere 33 jerseykøer fra Danmark,

- Vi havde installeret en ekstra malkerobot, og mælkeprisen var god, så vi købte køer ind, så det passede med fosforkvoten, forklarer han.

I dag har han 170 årskøer til tre malkerobotter, og markerne udgør 80 hektar. Gården ligger i den østlige del af Holland, 25 kilometer fra grænsen til Tyskland.

Ældste besætning

Dyrene kommer fra Niels Jørgensen, Landsledgård, Stevns, der pudsigt nok ophørte som mælkeproducent blandt andet på grund af udfordringer med miljøgodkendelsen.

- Der var bøvl med miljøgodkendelsen, stalden var fra 2002, og malkerobotterne fra 2006 var slidt op, og der var rigtig meget, der stod for at skulle laves om, hvis vi skulle fortsætte, forklarer han.

Han solgte derfor Danmarks ældste jerseybesætning, der var etableret i 1902, og hvor der ikke var indkøbt hundyr siden 1930erne.

Nogle dyr kom til Holland, andre til Jylland, men Niels Jørgensen har såmænd også solgt dyr til Senegal, Nordirland, Kosovo og Uzbekistan, så danske jerseykøer kommer vidt omkring.

Køber opdræt, så han kan lave mere mælk

Niek Bebseler ser en fidus i at skrue ned for eget opdræt, som også koster fosforkvote, men ikke giver mælk. I stedet køber han køer eller højdrægtige kvier, så han kan malke næsten fra dag et.

- Der er mange, der går den vej her i Holland, med de skrappe miljøregler, vi har, siger han. 

Køerne betalte han 1.700 euro for (12.750 kroner, red.), og han formoder, at den danske leverandør har fået knapt 1.500 euro per ko.

Inden han købte dem, rejste han til Danmark med den formidler, der hjalp ham med at finde køerne, for at vælge køerne. 

- Vi går efter brugsdyr, der har gode ben, malker godt, har fire velfungerende patter, og i det hele taget er sunde, siger han. 

Når han skelede til Danmark for at få dyr, er det blandt andet, fordi der ikke er mange Jerseykøer til salg i Holland. 

- Man kan kun købe nogle få dyr hist og pist i Holland, men i Danmark kan man få mange fra samme besætning, siger han.

Selv om den hollandske regering har planer om at opkøbe og lukke cirka hver tredje mælkeproducent for at skåne Natura2000 naturarealer, og flytte kvælstoftilladelser fra landbruget til industrien, er der ikke kommet så meget gang i sagerne, at det vrimler med køer på markedet. 

- Jeg ved ikke om de har købt en eneste gård endnu, siger han. 

Selv bor han ikke så tæt på Natura2000-arealer, at han forventer at få et tilbud, og han ønsker også at fortsætte som mælkeproducent. 

- Man kan godt blive i lidt dårligt humør af alt det, de har gang i på miljøområdet. Jeg tror, at man må meget mere i andre lande end i Holland, siger han.