Der er penge i at gå mere op i græssorter

Det er ikke nok at vælge en specifik græsblanding. Man bør gå lige så meget op i, hvilke græssorter blandingen indeholder, som når man vælger majssort. Sådan lyder budskabet fra kvægrådgiver Niels Martin Nielsen, KvægXperten.

De forskellige nummererede græsblandinger repræsenterer nemlig mere en type og kan sammensættes af helt forskellige sorter.

Han har regnet på økonomien med ’Sortsvalg Græs’, der kan sammenligne økonomien i forskellige græssorter.

Værdiforskellen mellem sorter skyldes fordøjelighed, proteinindhold og udbytte.

- Det er tankevækkende, hvor mange udenlandske sorter der er i mange af græsblandingerne, så landmændene bliver snydt i forhold til, hvad danske sorter kan, siger han.

Han anbefaler derfor, at man bruger programmet Sortsvalg Græs fra Seges til at gå mere specifikt til værks og få alle fordelene med af de enkelte sorters egenskaber.

- Der er et potentiale på helt op til 800 kroner per årsko i forhold til proteinværdi ved at vælge sorter rigtigt, siger Niels Martin Nielsen.

Tallet afhænger af, hvor stor græsandel man bruger.

Slætstrategi

Valg af blanding og sort er stadig kun en del af gamet. Potentialet nås ved også at lægge den rette slætstrategi.

Strategien for græsslæt i år bør afspejle den høje proteinpris, for det er der mange penge i. Sådan lyder budskabet fra Niels Martin Nielsen, kvægrådgiver hos KvægXperten.

Han peger på, at et ekstra slæt både giver 20 gram mere protein per kilo tørstof samt en bedre fordøjelighed. Især i blandinger med rødkløver, rajsvingel og strandsvingel.

Penge at tjene

Tallene viser, at hvis man hæver græsensilagens gennemsnitlige fordøjelighed af organisk stof fra 76 til 79 procent, stiger dækningsbidraget med 600 kroner per årsko. Det gælder for en konventionel foderration med syv kilo tørstof i græsensilage.

I en økologisk foderration med 14 kilo tørstof i græs eller græsensilage er værdien af ekstra tre procent fordøjelighed af organisk stof cirka 2.000 kroner per årsko.

- Når man øger fordøjeligheden af græsensilagen, bliver mælkeydelsen højere og det samme med selvforsyningsgraden. Samtidig sparer man dyrt indkøbt protein, og det mindsker såmænd også klimabelastningen, siger Niels Martin Nielsen.

Bedste blanding

I tre års forsøg med slætblandinger har blanding 40 med både rød- og hvidkløer og rajgræsser givet højeste proteinindhold med 189 gram protein per kilo tørstof, set som gennemsnit af hele årets produktion.

Den højeste fordøjelighed er opnået i blandinger med hvidkløver og rajgræs.

Anbefaler fem slæt - optimeret

Gælder det græsensilage til malkekøer står valget mellem fem eller seks slæt, hvis vandforsyningen er god og produktionen høj. Man skal dog være opmærksom på, at sukkerindholdet bliver meget højt, over 20 procent, hvis første slæt tages meget tidligt.

- Det giver en alt for hurtig omsætning i vommen. Vi anbefaler derfor at optimere en fem-slæt-strategi med fire slæt til kofoder, og det mest tungt fordøjelige sommerslæt går til kvierne. De normalt høje temperaturer i juli giver altid lavere fordøjelighed af ensilagen, selv om vi så høster hver tredje uge. Tredje slæt laves derfor bevidst mere tungt fordøjelig. Så sparer vi omkostninger til et slæt senere og udnytter kviernes fyldekapacitet, siger Niels Martin Nielsen.