Dyrene holder formiddagspause, og de gider ikke rejse sig bare fordi, der kommer et par folk ind til dem – heller ikke selv om den ene er fremmed.
"De er vant til, at jeg kommer hver dag og kigger", forklarer Anne Steiner, mens dyrene roligt tygger drøv.
Roen smitter, og det er da også medvirkende til, at Anne og Boy Steiner har holdt kødkvæg i over 20 år, selvom de samtidig havde mere end fuldtids karrierejob som projektleder og salgsansvarlig i IT-branchen.
Bevar roen
Dyrene har lært Anne at stresse af. Hun lærte nemlig hurtigt, at det ikke nytter at gå stresset ind i stalden, for det fører ikke noget godt med sig. Så opfører dyrene sig helt forkert.
"Nogle gange er jeg kommet hjem med attachemappen fuld af arbejde. Jeg tror dyrene har kunnet høre allerede på min kørestil, at den var gal, og når jeg gik ned i stalden efter at have forberedt mad til familien, så ville de bare ikke noget", forklarer hun.
Hun har erfaret at måtte gå ud ad stalddøren igen og komme tilbage på en anden facon:
"Så kom jeg tilbage og sagde, ’OK gutter, jeg ved godt, det var mig, der var helt gal på den, nu er der ro på’. Så gik de stille og roligt, som de plejer, ind på deres pladser og fik mad", griner hun.
Derefter kunne familien så spise, inden hun vendte tilbage til flokken, som skulle tilses og lukkes ud af fanggitret.
Når Anne Steiner så havde gået og passet dyrene en times tid, var det ligesom om, at det arbejde i tasken ikke var så vigtigt, og hun kunne se, at det også kunne klares på arbejde dagen efter i stedet for at sidde med det om aftenen. »Køerne har været med til at geare mig ned og tage det lidt mere stille og roligt«, opsummerer hun.
Læs mere i Magasinet Kødkvæg, der netop er udkommet
Relaterede artikler
Kommentarer