Dyrskueformand: Drop SU i sommerferien og send studerende i marken

Der er stort set ingen danskere i sæsonarbejde i landbruget. Det klares af udlændinge, påpeger Povl Fritzner.

Staten kunne spare to mia. kr. ved ikke at udbetale Statens Uddannelsesstøtte (SU) i sommerferien, hvor studerende kan få sæsonarbejde i landbruget. Det påpegede Povl Fritzner, i sin åbningstale på Roskilde Dyrskue fredag.

Fritzner pegede på, at den danske økonomi er under pres, og at den offentlige sektor er vokset fra 30 procent af BNP i 70’erne til nu 55 procent af BNP. Han mener, det er et stort problem, at udgifterne stiger, når en SOSU-assistent kun har otte minutter til hver ældre borger, og han undrer sig over, at danske studerende kan få uddannelsesstøtte i sommerferien, når landbruget ikke kan få danske medarbejdere til sæsonarbejde.

»I Lejre Kommune har vi en dygtig landmand med 200 personer ansat i sæsonarbejde. Kun fire af disse er pt. danske. Her kunne danske studerende få et fint sommerjob. I det hele taget mener jeg, at der ikke burde udbetales Statens Uddannelsesstøtte (SU) i sommerferien. Det ville spare den danske stat to mia. kr. på finansloven og måske lette presset lidt på andre velfærdsydelser,« sagde han og understregede, at det er et sundhedstegn at være træt ved solnedgang.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.