EU har sat turbo på osteproduktionen

EU-landene øgede produktionen af ost med 2 pct. i 2017.

Mælkeproduktionen i EU steg i 2017 med 1,8 pct. i forhold til 2016 til 155,9 mio. ton, bekræftede EU-Kommissionen i denne uge. Det skriver Dairy Industry Newsletter, ifølge Udenlandske Mejerinoter udgivet af L&F.

Der var størst stigninger i Bulgarien med 11,8 pct., Irland med 9,2 pct., Rumænien med 7,9 pct., Polen med 4,6 pct. og Storbritannien med 4,1 pct.

Den ekstra mælk blev blandt andet omsat til mere ost, nemlig med en stigning på 2,0 pct. til 9,17 mio. ton.

Produktionen af sødmælkspulver steg med 2,8 pct. til 680.100 ton i forhold til 2016, mens skummetmælkspulver faldt med med 2,6 pct. til 1,51 mio. ton. Smørproduktionen faldt med 0,4 pct. til 2,14 mio. ton, og drikkemælk faldt med 0,7 pct. sammenlignet med 2016.
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.